NielsLauritsHøyensLevned_1872

2 4

ud mod det store frie Hav. Fiskerbaade bevægede sig ud paa Dybet og Garnene udkastedes ved Fakkelskin. Saa gik jeg lien til S. Lucia. Her vare, foran store Seilduge, Fiske og Skaldyr pænt opstillede paa skraae Borde; under store Lærreds Balda- chins sadde hele Familier uden for Trattorierne og vare ly­ stige og høyrøstede ved de fulde Borde. Maanen steeg da frem bag Vesuvs sammenfaldne Kegle, indhyllede den i et blaaligt Dæmmerslør og zittrede ned paa den stille Vandflade. Her var nu Alt muntert og livfuldt endnu ved Midnat, og ei manglede det paa Citlier eller Mandolin Klang. —- Saaledes hengleed min Tid; mangen en Time tilbragte jeg ogsaa i Dalgas’ gjestfrie og vakkre Familie, og Ugerne svandt hurtigen. Men trods al Ny­ delse boede dog ingen Tilfredshed hos mig. Stedse opdagede jeg mere, hvor uvidende jeg er; jeg saae og betragtede Kunst­ værkerne, og en Mængde Spørgsmaal opstode som sædvanlig, jeg søgte Svar i Bøgerne, fandt vel som oftest ikke det, jeg søgte, men dog altid noget, som pirrede mig og som jeg ønskede og­ saa at tage med. Men det er en Umuelighed for en arm Djæ­ vel paa engang at see og læse, comme il faut NB. I Gaar ( 8 . Septbr.) var den store Fest, Maria di Pie di grotta helliget. Det er en Hovedfest, og 19,000 Neapolitanere paraderede i Forening med 11,000 østerrigere langs gjennem Chiaja hen til den lille Kirke. I stor Pomp foer Kongen der­ hen, hørte et Litanie, modtog en Blomsterbouquet og vendte tilbage igjen under Kanontorden. Egentlig var Festen i Gaar Nat; fra alle Provindser strømmede Landfolket hertil, thi Fe­ sten er saa berømt, at i Ægteskabscontracten det undertiden indføres som en vigtig Betingelse , at Manden skal bringe sin Kone til Neapel for at see denne Stads. Det fattige Landfolk fik Tilladelse til at tage Plads i Villa reale; Lys glimtede overalt gjennem Buskene, og Tarantella dandsedes under Kastag­ netters og Haandpaukers Lyd. I Gaar Morges var saagar et lille Marked ved Grotta di Posilippo. Folket viste sig ved denne Ledighed godmodigt og lysigt, og der foregik Intet-, som