NielsLauritsHøyensLevned_1872

74

det. Det vilde rigtignok gjøre mig grumme ondt. Jeg vil nu slutte i den behagelige Indbildning at Deres Yenskab for mig ikke er slappet ved dette lange Brevs Tyndhed, men at jeg snart maa forvisse mig om det Modsatte ved i Caffé greco at blive modtaget med »der er Brev til Dig« og jeg saa strax kan see og sige, det er fra Høyen. Indtil A p ril Maaned er jeg endnu sikkert i Kom, og hvis det høie Fondvæsen vil være mine ønsker imod, nødes jeg muligt til at opgive Neapelreisen og blive endnu længere i Rom , hvortil jeg kun har lidt Lyst. Hvorledes staaer jeg mig med hans Kongl. Høihed vor Præses? — Lev nu vel, kjære Professor Høyen, og tænk paa mig. Deres hengivne Wilhelm Marstrand. Kjære Ven! Jeg modtog Deres Brev d. 25de Februar, altsaa netop paa Fastelavnsmandag, og fornøiede mig ret over den kiær- komne Anledning til at tænke paa Dem og forestille mig Deres Nydelse i den lystige Carnevalstid. Jeg kan ei noksom takke Dem for den Glæde, som Deres Skrivelse har forskaffet mig, og jeg erkiender fuldt min Utaknemmelighed med at lade Dem vente saalænge paa Svar; men De kiender formodentlig mit slette Rygte, hvad Skrivning overhovedet og Brevskrivning isærdeleshed angaaer, og jeg har dennegang stolet paa at dette skulde giøre mig samme Tieneste, som andre Folk have af et godt Rygte, nemlig: vække en god Præsumtion for mig. V ar jeg bekieudt som en flittig Brevskriver, saa havde De al mulig Grund til at bebreide mig for Lunkenhed, Skiødesløshed osv.; nu derimod for­ udsætter jeg, at De veed, hvorledes Mangel paa at være oplagt, Tvivlraadighed om hvad jeg i flere Punkter skulde svare Dem etc. etc. har bragt mig til at opsætte mit Svar hver evige Postdag. Dersom De ogsaa er gaaet til Neapel, naar disse 3. T il M a r s t r a n d . Kbhvn. d. 15 April 1S38.