NielsLauritsHøyensLevned_1872

109

drager tillig e til at give det A rchitektoniske Udseende af en Lethed, som -Ødet nok holder af. Men hvor forskiellige ere nu ikke disse rigere P rivathuse! D e, som have bevaret deres op­ rindelige Udseende, den lyserøde Muursteen med den rige D e- coration af hvid S andsteen, staae ærværdige og dog pyntede m ellem de andre, der ere byggede af den mørkere brændte S teen , som Du kan see paa C harlottenborg, og m ellem dem , som ere opførte af Sandsteen, eller af en smuk K alksteen med Conchylie i Petrefacter. Mange af denne sidste K lasse B y g ­ ninger (de ere ikke faae) ere a f en noget tung og overlæ sset B y g n in g sstiil, men yderst rigt smykkede med P ila stre, rige G esim ser og Gavle osv. Men hvad jeg ei kan beskrive, det er den uendelige A fvexlin g, hvormed Steentrapperne, Dørene, Vinduerne ere pyntede; eller rettere sagt S k i n n e t af A f v e x- ling. Hvad der forhøier Begrebet om , hvor net og præ gtigt det Indre maa være, er de lieelt eller halvt nedladte Persienner eller Rullegardiner. De sidste have altid deres Folder saa accurat conserverede, som om de bleve lagte i Læg. Ruderne ere blanke, undertiden af S p eilg la s, eller af et violet eller ro­ senfarvet Glas. B ag ved de halvt optrukne Forhæng skim ter man tykke Silke-Gardiner; aabnes en Dør idet man gaaer forbi, saa seer man en sm al, høi, hvæ lvet Forstue, rigt decoreret med Stuk og Marmor. Endelig — hvad der ei er det sidste — saam eget end Stue-E tagerne have lidt ved mere moderne Boutik- Indretninger, saa have dog Bygningerne conserveret deres cha- racteristiske U dvortes, og det 17de Aarliundredes tvende saa h øist forskiellige Perioder, det attende og nittende Aarhundrede staae med deres letkiendelige Physiognom ier ved Siden af hver­ andre og see saa roligt og forligeligt til hverandre, at ethvert een sid ig t, intolerant K onst-System beskiæmmet maa vige til­ bage. Det, der har stødt m ig m eest, er den i senere Tid op­ komne Mode, at give de ofte m e g e t s m a l l e B ygninger en svær udladt m odern-antik Gesim s. Da Bygningerne ere h øist ulige i H ø i d e n , og de ofte hæve deres øverste D eel iso-