NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 1 6

piusket og flaggrende (tynde Kattun slåpier med m eget kort L iv, rynkede og dog vide endnu ovenfor H ofterne); den aaben- bare Armod, den m øisomm elige Maade, hvorpaa selve F angsten bringes i Land i sm aa Portioner; alt vækker her sørgelige Forestillinger. Garnene staae ei her paa Strandbredden, den første Flod vilde jo skylle dem bort, m en hænge i Masterne paa de Qvaser, som ere trukne op til Tørre. — Ganske ander­ ledes var Skuespillet den følgende Søndag. J eg kiørte den­ gan g ud i Selskab med Selbys. Da vi vare ved Kirken, dreiede Vognen op over Duinerne ad en Vei, der fører hen til det store, pom pøse Badehotel, tie r fandt vi en elegant Vrimmel og Musik. K ed ad Trapper stege vi til Stranden, hvor Fiskerskuderne laae optrukne i lange Rader; men der var ingen K iæ llinger, ingen T iggerunger; beau monde spadserede pyntet og fornøiet frem og tilbage. D et var igien Ebbe, og Pladsen m ellem de to Rækker a f Skuderne lignede i dette G ieblik en Spadseregang af en egen A rt, og alle de brogede pyntede Mennesker, der i A fstand vare saa bitte sm aa imod Fartøierne, lignede en bevæ gelig, m ylrende Blom stervrimm el. Solen sank im idlertid straalende ned bag H orizontens violetlige T aager, Aftenvinden susede lum sk og k iølig i Haarene, og Vognene rullede, den ene efter den anden tilbage til det stille H aag. — J eg har endnu en A ften staaet oppe paa D uin ern e; men da fandt Blikket næsten ikke en levende S iæ l; Skibene laae stille paa Sandet, B ølgerne sang deres gam le V ise og krandsede Landet med det glim rende Sølvskum . Langt b orte, under de fierne Sk yer, viste Seil sig paa Horizonten. D et var m ig næ sten det kiæreste Gieblik. Mild Læ ngsel, kiære Tanker talte til m ig , og et bedre A ccom pagnem ent end B øl­ gernes dæmpede Toner og Luftens Hvidsken kunde de ikke faae. H avet er dog uendelig deiligt! Her som ved Jyllands K yst væ lter det sig i la n g e, lyse R ullinger; først ude mod Horizonten gaaer det i dunkle blaaliggrønne Striber. H aag er kun lille mod Am sterd am , og kan heller ikke samm enlignes med denne Stad, hvad Bygningerne an gaaer, thi