NielsLauritsHøyensLevned_1872

119

lios ham og lignende som en Trylleform el, end som den sande Forkyndelse af noget Udmærket. J eg vogter m ig fast for at lade N avnet Raphael slippe over Læberne, men jeg holder med Hollænderne, forsaavidt som deres bedste private Sam lere virke­ lig ikke have fornemme Navne, men fortrinlige Malerier i Eie. — D og det var ikke om saadanne G ienstande, at jeg vilde tale; derom heller ved en anden L eilighed; men jeg kom fra det fornemme stille L iv her i Haag. D et har dog ogsaa sin Und­ tagelse, ligesom Duinerne ere en Undtagelse fra det øvrige frugt­ bare Holland. Om Søndag A ften , ogsaa om Mandag, kan Du endnu efter Kl. 1 0 høre m egen Støi her paa Gaderne. Raae m andlige Stemm er, blandede med ikke synderligt blidere qvinde- lig e , skraale meer end synge allehaande lystige V iser. H ele Grupper spænde tværs over Gaden, m arschere under denne Musik storm ende frem . A f Fuldskab har jeg seet lid et, eller rettere, slet in te t, saa blanke og pæne ogsaa Genever-Stuerne see ud; men denne Marscheren og Skraalen, der som det synes slet ikke staaer i Forbindelse med B eru sn in g, har noget saa vildt ved s ig , at jeg ikke troer man andetsteds skulde linde den, uden som en E pilog til Brændeviin eller P unsch. Da jeg hørte og saae et saadant Optog første Gang i Am sterdam , troede jeg at det var berusede Matroser; men det har været m ig endnu langt mere paafaldende her. 5 Antwerpen, d. 5. August 18-16. I Tirsdags (d. 2. Aug.) havde jeg en m eget glad og lykke­ lig D ag. Aftenen iforveien var jeg kommet h ertil, men det var sild ig t, jeg var træ t, og efter en god H iertestyrkning gik jeg strax til Sengs og sov sødt til Kl. 6 den følgende Morgen. Jeg var ikke længer i det stille Amsterdam eller H aag; m ange Mennesker nede paa Gaden, Karrer med K lokker, Tummel og H estetram pen. H im len var klar; jeg stak H ovedet ud af V in­ duet og lige for Enden af det krumme Stræde, oppe over alle Tagene stod Domkirkens Taarn saa lyst og smukt mod den