NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 4 0

frem erklære, at den ikke er andet end et uhyre Blærerie, som begge Nationer nok blive luede af tilsidst.

5.

Paris, 10. Octbr. 1862. D et var igaar et deiligt Veir, og vi toge til V ersailles. Hvor dog Landet er forskielligt fra vort eg et! Saasnart vi komme udenfor Frederiksberg, begynde de store Sædemarker, og i England sees disse ogsaa naar man først er kommen ud over Londons vidtstrakte Kreds. Her derimod paa en Strækning af 3 1 M iil— ingen Kornmarker; men Viingaarde afvexle med Iviøkken-, F rugt- og Blom sterhaver. D et er altsaa Syden, som her møder D iet, og de hvide B ygninger, som overalt titte frem m ellem det Grønne, m inde ogsaa snarere om Italien end om noget andet nord for Alperne. Mange af Træerne bare jo den spraglede E fteraarsdragt, men den grønne Farve spillede ofte over hele P artier, det var som en smuk September D ag hos o s, m edens her i Paris i Tuilerie Haven og i Champs E lysees Træerne staae saa visne og bladløse som hos os i Octobers sidste Halvdeel. Der var Marked med Kramvare i V ersailles; det var som K iøbstædernes hjemm e, kun efter en større Maale- stok. J eg kan ikke sig e , at der var m ange Mennesker paa S lottet; vi nøde ret al den H erlighed, og fire Timer svandt som .Øieblikke — foran H orace V ernets Malerier. Han slaaer alt andet af Nutidens K on st, han er D igter og Maler i en usæd­ vanlig Grad, og han deler de store Konstneres Skiæbne ogsaa deri, at man id elig hakker paa ham , og uden videre degraderer ham ned blandt de »Secondaire«. D et er ikke mere end b illig t, thi saaledes som han har skildret Napoleon og Fransk- mændene og deres Bedrifter, har ingen giort det; saaledes som han forstaaer at charakterisere P ersonligheder, enten de ere Europæere eller A rabere, har ingen Sam tidig forstaaet d et, og saa er det jo ikke mere end billigt, at han bliver straffet for slig en krænkende A nm asselse. — Da vi traadte ud af Slottet