NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 43

i Gaar A ftes et F orsøg paa — ikke at røre, men paa at vække Forstandens D eeltagelse. Paa de store F liser ved Ven- dome Søilen (Du veed jo, den store Malm søile med Napoleons Bedrifter, som Trajans Marmorsøile i Bom) laae en Mand paa Knæ og fuldendte en T egning af Maaneskiven med Maane- biergene m odellerede (form odentligt af lidt Leer). Tegningen blev udført med sort og hvidt Kridt, og foran den en Indskrift m ed hvidt K ridt: »Denne A ften vil Maanen vise vidunderlig præ gtige Vulkaner. Dens Flade er 1,4>j af Jordklodens.« En kolossal Kikkert var op stillet derved, og Skildvagten gik rolig sin vante Tuur frem og tilbage uden at ændse noget. Ku steeg Maanen frem over Paladsernes T age, en høi Trappestige blev sat foran K ikkerten, og en Mand af Tilskuerne var strax rede til at stige op for at see Maanens vidunderlige Vulkaner. Dresden, 1ste September 1869. H ertil kom jeg i Gaar Efterm iddags Kl. 6. Jeg sidder nu i Morgenstunden her i m it Qvistkammer — alt er optaget — med den store catholske Kirke og med Frue Kirkes Kuppel lige for m ine Vinduer og dybere nede Elben med sin Bro, hvor der allerede færdes m ange, og med blændende Solglands, thi det tegner til igien at blive en prægtig, men varm Dag. — I Mandags holdt jeg tappert ud i Brunsvigs Museum, og Aftenen tilbragte jeg hos Inspectør Bartel. Du kan troe, jeg var tidlig oppe i Gaar Morges, fik indpakket og rullede ud til Jernbanen, som foer afsted Kl. 7 8/4. Da jeg var passeret forbi Wolfen- b u ttel, kom der et Par Æ gtefolk ind til m ig, jeg sad gandske alene, og det varede ikke længe, saa kom vi i Passiar sammen. Manden — det var en Godseier — var jæ vn, ligefrem , men faatalende; K on en , saa henved de 5 0 , ikke stor, men fyldig og med et deiligt H aar, havde L yst til at con versere; hun vidste Besked om a lt , styrede Godset naar Manden var fra 6.