NielsLauritsHøyensLevned_1872

151

T o r s d a g , 9 d e S e p t b r .

Vi fik ikke Regn.

Det er

igie'n blevet v a r m , klar Sommer. Igaar A ftes oppe paa Briihls Terrasse var det en sand italiænsk Aften. Den vestlige H imm el stod efter Solnedgangen i en G lød, og kun langsom t tabte den sig og veeg for den dunkle N at med alle sine Stierner. Den gam le alvorlige Elb-Bro speilede sine Piller og Buer i F lod en , men B illedet blev ogsaa her mere og mere u tyd eligt, tilsidst forsvandt det aldeles, og nu spillede utallige L ys fra Vinduer og Haver og Gangen foran det store For­ ly stelsessted Johannisbad, som ligger paa den anden Side af E lb-B roen, i det kredsende, strømmende Flodvand, saaledes, at E lbspeilet lignede et Fyrværkeri i Tivoli, og jeg fik giort et deiligt Studium til at forstaae Arendt v. d. Neer. Folk stim ­ lede hen til Jernrækværket paa Terrassen, for dybt dernede ved Flodbredden kom Dampskibe med Reisende fra Pirna og R iesa o g -M eissen , og enkelte Beegfakler blussede og spruttede ved de forskiellige Landingspladser. Vrimmel og Stemmer der­ nede, Vrimmel heroppe, men ud over Floden og det lierne Landskab hvilede alt natlig R o, og de spredte L ys i de lierne B oliger, som bleve tilsid st som smaabitte S tiernegnister, vare ligesom en A fspeiling af den himmelske Hær. Og saa — ja, saa gik jeg til mit H o tel, op paa m it Væ relse, tændte mine L ys, laae lidt i Vinduet og lod G iet vandre ud i N a tten , som nu var saa stille, og glem te saa min Eensomhed i Søvnens A rm e, efterat jeg først havde prøvet paa at læse et Par Af­ snit i Vosmaers Rembrandt Hermanszoon van Rijn. D et er da ikke Lænker, som binde m ig her til Galleriet, det er snarere Rosenkieder. Den Rigdom, her er paa fortriinlige Vær­ ker a f de store italiænske Mestere i Forbindelse med de udsøgte Arbeider af B elgierne og Hollænderne, giver en sielden god L ei- lighed til alvorligt at overveie Forholdet og Overgangene mellem dem. Aldrig har den sistinske Madonna viist sig saa forklaret for m ig ; Titians Christ med Skattens M ynt, C orreggio, Paul V eronese træde her frem i et endnu klarere L ys ved Siden af