NielsLauritsHøyensLevned_1872

155

m in Tvivl om, at den døde hvide Hane*) var af M. Hondekoeter, har havt sin gode Grund, den er af van A elst (udtal: van A alst), og Sidestykket hænger i Fru van Loons Sam ling. J eg lever nu aldeles m ellem mine gam le Venner. Var jeg ikke hos denne vakre F am ilie, hvor min fortræffelige Vært daglig bringer nye og in teressante Æmner paa Bane, og af sit smukke Forraad af hollandske Forfattere daglig forelægger m ig nye S ager, saa troer j e g , at Du tilsid st kom til at opsøge m ig her et eller andet Sted, hvor Du saa vilde linde m ig m etamorphoseret i en eller anden hollandsk Skikkelse fra det 17de Hundredaar. Jo mere jeg seer paa dem, jo mere forbauses jeg over deres R ig­ dom, og jo større er m ine Glæde over at vi virkelig ere i B e­ siddelse a f h øist værdifulde hollandske Værker. Men al Talen om dem, al B eskrivelse er og bliver kun et m agert, tørt Surrogat mod den umiddelbare N ydelse, som Synet af dem for­ skaffer. D et gaaer fremad med m it Arbeide, jeg hænger i som en Borre, men der er endeel Vanskeligheder at overvinde, saa det gaaer ei saa rask fremad som jeg ønskede, de sidste Dage have im idlertid været m eget heldige. M a n d a g , 4 d e O c t o b e r . Hvor Dagene gaae! D et var Søndag igaar, og mine gode Venner vilde den Dag have m ig hen til In dustri-U dstillingen, men jeg fortalte dem, at jeg alt havde aftalt en rendez vous med Huusholdersken i Six’s H uus, og der tilbragte jeg ogsaa flere Timer mellem de kostelige Malerier. Men min Skiæbne var uundgaaelig; jeg skulde hen til U d stillin gen ., B ygningen var oplyst i Gaar A ftes, og Ivl. 7 1 2 m aatte jeg afsted, ledsaget af H ingst. Da vi kom til U trechts Gaden, saae vi alt i A fstand de oplyste Vinduer i »het P aleis vor V olksvlijt«, thi denne anseelige B ygning er ikke opført for den nuværende U dstilling, den er en 5, 6 Aar gamm el og b ygget ene til saadanne mere om fattende Udstillinger. Blom ster- udstillingen skal især tage sig prægtig ud. Til disse oplyste

' j I det kgl. Billedgalleri JNr. 225 a.