HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

K A J F O L T M A R horst’s og andre købmænds dårlige forfatning; måske har han givet usolide kunder for stor kredit eller han var ikke dygtig nok til slavehandelen. Et lille exempel: der fortælles om en kunde, der ville købe en ung mandsslave, at han slikkede slavens hage for at sikre sig, at det ikke var en ældre slave, som sælgeren havde barbe­ ret. Slavehandelens priser afhang af kvaliteten af de udbudte sla­ ver, af alder, køn og sundhedstilstand. For nyimporterede slaver, de såkaldte »Buraler«s vedkommende var deres afrikanske stamme afgørende, idet de forskellige negerstammers medlemmer var højst forskelligt egnede til arbejdet. Også for de enkelte slaver indenfor en givet besætning gjorde der sig store prisforskelle gældende efter vedkommendes arbejde og oplæring. Billigst var marknegrene, højest en tømmermand, som kostede omkring 1 1 2 5 rd., en murer 600 rd., en møllersvend 500 rd., en sukkerkoger 350 rd., en rom- destillerer 300 rd., en fyrpasser 300 rd., o.s.v. Sygeligheden var stor, ca. 10% af en plantages besætning.51 Frøken Ernst opgjorde selv sit tilgodehavende i Gravenhorst’s bo 5. september 1772 til 38.344 rd. 4 mk. 15 sk. og hos procura- tor Christian Anton Seybeck, der var hendes befuldmægtigede der på stedet, som skulle sørge for at inddrive hendes fordring i Gra­ venhorst’s bo, 9.950 rd. 2/2 sk., rundt regnet 50.000 rd. Det er ikke så underligt, hun har siddet i svære pekuniære vanskelighe­ der.52 Nu vender vi tilbage til København, hvor hendes lån er opsagt, samtidig med den kongelige garanti. I mellemtiden indsendte frøken Ernst den 23. maj 1771 en an­ søgning, om Hans Majestæt vil tage i betragtning hendes tilgode­ havende i afdøde Gravenhorst’s dødsbo og hos procurator Seybeck i Vestindien for de 10.000 rd., hun imod den kongelige garanti havde modtaget.53 Svaret var benægtende. Finanskollegiet tilstillede Kommercedeputationen bankens og frøken Ernst’s promemorier 106