HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

K A J F O L T M A R tilgodehavende i Vestindien inddrive til afbetaling på dette forskud, samt i mellemtiden lade sin fordring henstå uden videre proces. Hun påberåbte sig, at hendes kredit var spildt, og hun håbede, andres medlidenhed ville hjælpe fabrikken på fode, »hvorved hun og utallige Fattige ernæres, men at Haabet ville forsvinde, i fald andre Creditorer skulle befrygte samme for den Kongelige For­ dring at blive borttagen«.58 4. april forlangte kammeradvokaten betænkning, om den til­ budte fordring var god, og hvilke midler til fordringens inddrivelse der var at tage. 23. april var svaret dette: at hvad hendes vestindi­ ske fordringer angik, da kunne kammeradvokaten umuligt bestem­ me deres værdi, da det ville komme an på, dels Gravenhorst’s bos tilstand, dels hvor stor sum hun skyldte til kongen, dels også på de folks tilstand, hvor hun havde penge til gode for slaver. Hendes ejendomme og effekter var af liden betydning, og hendes værdier var pantsatte med første og anden prioritet, dels til banken, dels til private folk, for exempel ejede hun første prioritet i Røde Vejr­ mølle Kro på 6.500 rd., på hvilken hun igen havde lånt hos op­ lagsskriver Dreyer 4.000 rd. og endvidere hos guvernør Soetmann 2.500 rd., i alt 6.500 rd. Desuden var hørsvingeriet i alt vurderet til 2 15 rd. 40 sk., hvilket igen var overleveret hende mod kaution. Kammeradvokaten mente, efter sådanne omstændigheder var der ikke udsigt til, at hendes effekter her i landet kunne indbringe noget, hvorfor hendes fordringer i Vestindien var det eneste, man kunne holde sig til, hvilket måtte ske således: først tage dom over hende her, derefter sende alle dokumenterne til advocatus regius til inddrivelse på lovlig måde, og ligeledes måtte der gøres execu- tion i hendes effekter her: møbler, gårde, huse og ejendomme. Det kom an på kongens nåde, om hendes effekter måtte blive fri for auktion indtil videre, da det skønnedes, at Hans Majestæt ikke ville have nogen fordel heraf.59

1 08