HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

T A N C R E D I K Ø B E N H A V N logna sammen med Rossinis moder.7 Han havde udført tenor­ partier på en række italienske operascener og var derefter rejst ud i Europa, hvor han bl.a. i Wien havde gjort stor lykke. Han opholdt sig i flere år i Wien, hvor han stiftede familie, og hvor han, som Ebbe Sadolin så fornøjeligt har fortalt om i sin bog »Vandringer i Wien«, også blev ven med Schubert.8 Arveprinsen havde i sin tid hørt ham synge i Neapel, nu opholdt han sig i Set. Petersborg, og hans stemme var stærkt på retur. Formålet med hans indkaldelse var et dobbelt; dels ønskede arveprinsen, at der på ny skulle spilles italiensk opera i København, efter at der i tyve år ikke havde været opført sådanne, og dels ønskede han et frisk initiativ med hensyn til uddannelsen af Det kongelige teaters san­ gere. Siboni fik titel af »Kammersanger hos Kongen af Danmark og Direktør af den kongelige Syngeskole«. Ved hans ankomst til Danmark opstod der betydelige vanskeligheder, da hans kompe­ tence i forhold til teatrets kapelmester Claus Schall var uklart af­ grænset, og den sympati, som derved opstod for Schall i de kø­ benhavnske musikkredse, kom til at skabe mange ærgrelser for Siboni.9 Som naturligt var, skulle Sibonis åbningsforestilling være en mo­ derne italiensk opera, og valget faldt på »Tancredo«. I hast blev teksten oversat af N. T. Bruun, der var teatrets faste oversætter af stykker på romanske sprog. Oversættelsen, som var meget ringe, udkom i juni 1820. I forordet hertil hedder det bl.a.: »Opmærk­ somme ved det almene Bifald, hvormed Rossinis Tancredo er modtaget i Italien og Tydskland, og fortryllede af de her be- kiendte deilige Melodier, have mange Musikvenner, hvoriblandt selv Theatrets høistærede Chef, Hr. Kammerherre Holstein, spurgt mig, hvorfor jeg ikke omplantede dette Stykke paa dansk Grund . . . Jeg troer, herved at have beriget Skuepladsens Repertoire med et erkiendt godt Værk, der, uden synderlig Bekostning, vilde bringe

145

10