HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

E R I K R A F N

Huset Tilløb og, indstuderet under en Sibonis Anførsel, giøre ham og Personalet Ære og Publicum Glæde«. Bruun var imidlertid bange for, »at de lange og idelige Recitati­ ver« skulle kede publikum, der ikke var i vane med at høre itali­ ensk opera. Han bearbejdede derfor recitativerne »metrisk« og lavede således operaen om til et syngestykke. På nøjagtig samme måde gik det forresten ved den kongelige opera i Berlin, hvor Sibonis derværende kollega, den italienske komponist Spontini og­ så måtte lave operaen til syngestykke for at få den til at glide ned hos de nationalistiske tilhængere af den tyske romantik.10 Premieren i København skulle finde sted på dronningens fødsels­ dag den 30. oktober 1820, og da man mente, at det muligt ville støde majestæterne, at helterollen blev udført af en kvinde, trans­ ponerede man uden videre partiet ned, således at det kunne ud­ føres af en bas (Giovanni Cetti). Dette havde dog en komisk virk­ ning, idet partiet derved kom i kontrast til en anden rolle, nemlig heltens gamle fader, der var et tenorparti, udført af J. C. Ryge. Alt i alt blev operaen godt modtaget af publikum; kongeparrets tilstedeværelse og den omstændighed, at det var dronningens fød­ selsdag, bevirkede vel også, at de demonstrationer fra Schall-til- hængere mod Siboni i form af pibekoncerter, der senere skulle blive så almindelige, helt udeblev. Hertil kom, at publikum fandt behag i de iørefaldende melodier, samt at den kvindelige hoved­ rolle blev udført meget yndigt af jomfru Løffler. Operaen holdt sig da også på repertoiret til 1830 og blev spillet i alt 29 gange. København havde på dette tidspunkt kun een egentlig musik­ anmelder, nemlig »recensenten« H. C. G. Proft,11 der vel kan kaldes Danmarks første musikanmelder. Han var ikke synderlig anset på bjerget og skrev sine anmeldelser i nogle mindre, æsteti­ ske tidsskriftfer samt bladet »Dagen«. Han havde det uheld, at hans kritiske principper irriterede Heiberg; han døde ret ung i

146