HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

T A N C R E D I K Ø B E N H A V N ikke alene uophørlig Trompeter knalde og Pavker tordne, men desuden bedøves man i den Grad af store og smaa Trommer, Bæk­ kener, Triangler etc., at man maa udraabe med den Mand, der netop forlod en saadan Opera, da Tappenstregen mødte ham paa Gaden: Gud ske lov, at jeg engang igjen hører blid Musik! Under mit Ophold her har man kun en eneste Gang givet en Mozartsk Opera, nemlig »Tryllefløjten«. Huset var tomt, og der blev kun applauderet, naar en og anden Sanger eller Sangerinde vanzirede Mozarts ædle Melodier med Rossiniske Rulader. Heraf fremgaar det vel tydeligt, at der her for Tiden just ikke hersker den bedste Smag i Musiken«. Senere lod han sig dog som sagt påvirke, og da han i 1824 skulle have premiere på sin opera »Lulu«, blev der udspredt det rygte, at operaen var en »Rossiniade«; da Kuhlau skulle gå ind i teatret, fik han tilbudt en billet af en billetsjover med den opmuntrende bemærkning, at der skulle pibes. Det gik nu ikke så galt, og ope­ raen blev et godt kassestykke.16 Også Oehlenschlåger tog del i debatten omkring Tancredo. Digteren var ikke uden musikalske forudsætninger, idet hans fader var organist ved Frederiksberg Kirke. Hans smag gik i den tyske retning, og han satte stor pris på Johan Sebastian Bachs værker, ligesom han var velfunderet i teorien med sit kendskab til Kirnber- gers generalbaslære.17 Han blev på en særlig måde part i sagen ved at oversætte librettoen til operaen »Jægerbruden«, der var komponeret af C. M. von Weber, et af antirossinisternes forbille­ der. Ouverturen til »Jægerbruden« eller »Friskytten«, som den da hed, blev uropført i København ved en koncert på Det konge­ lige teater den 8. oktober 1820, altså kort før »Tancredo«s pre­ miere; komponisten var selv solist ved koncerten, og han blev så begejstret over kapellets udførelse af ouverturen, at han forærede teatret partituret. Oehlenschlåger tog hurtigt fat på oversættelsen, 149