HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

O. K Ø L L N Disse virksomheders oprindelige hensigt var at forsyne kokkenerne, men efterhånden overtog de også den væsentligste del af de kom­ munale hospitalers og stifteisers forbrug af pålægsvarer, brød og frugtsaft. I 1923 overtog Folkekøkkenerne endvidere leverancen af kød og flæsk til disse institutioner, idet der ved Folkekøkkenernes foranstaltning opkøbtes levende kreaturer på markederne. Folke­ køkkenerne forestod slagtningerne af dyrene og fordelingen af kø­ det til de pågældende institutioner. I mellemkrigsårene var køkkenvirksomheden dalende, men med den anden verdenskrig 1939-45 gik Folkekøkkenerne igen ind i forhold, der mindede om årene under første verdenskrig. De for­ skellige restriktioner, der var en følge af krigen, skabte øget til­ strømning til spisesalene, og det blev nødvendigt at oprette midler­ tidige udleveringssteder for at tilfredsstille efterspørgslen efter Fol­ kekøkkenernes mad. Som noget nyt blev der også indrettet udsalgs­ steder i de af kommunen opførte boliger for aldersrentenydere for disses beboere. I sommeren 1941 vedtog rigsdagen under hensyn til de usikre forhold loven om folkebespisning, hvorefter kommunalbestyrelserne bemyndigedes til i tilfælde af gasrationering eller hel standsning af gastilførslen at etablere folkebespisning. Loven tog også sigte på eventuelle krigsmæssige begivenheder, hvor befolkningen på grund af ødelæggelse af de offentlige el- og gasværker eller ved evakuering af bomberamte boliger ville være ude af stand til selv at fremstille varm mad i hjemmene. Planer for en sådan ordning, der omfattede bespisning af en trediedel af Københavns befolkning eller ca. 250.000 personer, blev udarbejdet af Folkekøkkenerne, og det nødvendige tekniske apparat var etableret, herunder aftaler med hospitalskøkkener og herværende konservesfabrikker om bistand. Bespisningen kunne sættes i gang med ret kort varsel.

162