HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

J A N S T E E N B E R G Kirke er det anderledes. Stenhuggeren har leveret meget mere end en blot skitse til nogle ornamenter i sandsten. Der står i kontrak­ ten, at fagaden mod Kongens Have skal have seks hele og to halve pilastre; og disse pilastre såvel som alt andet vedrørende fagaden skal brødrene Müller udføre efter stenhuggerens tegning (»Es sol­ len aber diese Pilasters wie imgleichen alle andre arbeit verfertiget werden nach dem von dem Steinhauer . . . untergeschriebene [n] abrisse«). Men ikke nok med det. Kontrakten har også nogle ord om tag og spir. En tømmermester leverer en særlig tegning til spir­ konstruktionen - hvad der er ganske naturligt, da der var tale om et etagespir, hvor tømmerforbindelserne skulle være i orden og der­ for udføres af en sagkyndig. Men spirets hele rejsning og ydre form skulle dannes efter stenhuggerens tegning (»der thurm soll gemacht werden, ausswendig nach des steinhauers abris, inwendig aber in seiner Verbindung, nach dem von unserm Zimmermeister zu dem ende verfertigten kleinen format«). Det siger sig selv, at i et træ­ spir havde kirkens stenhugger normalt ikke noget at gøre. Når han alligevel her stiger helt til vejrs og gør sin indflydelse gældende lige op til kirkens øverste spids, skyldes det den omstændighed, at den­ ne stenhugger, der stadig ikke figurerer ved navns nævnelse, tillige var kirkens arkitekt. I Reformert Kirkes vanskelig tilgængelige arkiv kan man i vidt adspredte pakker og protokoller finde mange oplysninger om kir­ ken før og efter dens opførelse. Men egentlige byggeregnskaber er ikke fundet. Derimod ligger der i den franske menigheds box i kir­ ken et læg, betegnet »Recept du premier consistoir 1687-1702«, hvori der er indført detaillerede oplysninger om kontrakter og hånd­ værkere fra kirkens byggeperiode. Her støder man gentagne gange på stenhuggerens navn. Det var Henrich Brockam.4 Han vil være kendt fra sit arbejde ved Vor Frelsers Kirkes portal fra 1690’erne. Desuden var han medlem af den tysk-reformerte menighed. V i ken­ 16

Made with