HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

A N M E L D E L S E R fremgik, hvilke år dette bind dækkede, og udgivernes navne? Den reklame fortjente disse nok for det ikke altid lige spændende arbejde med en sådan udgave. Nu finder man dem først på s. 5 og sat med alt for ubetydelig skrift. E r æstetikken i typografisk opsætning ved ta løbe af med den sunde fornuft? C. Rise Hansen. Det vrimler med bøger om Søren Kierkegaard. Får man et katalog over nye publikationer fra snart sagt hvilket som helst land på vor klode, kan man være sikker på, der er et eller andet skrift om vor store filosof, der udenvælts for længst har sat sig ved H. C. Andersens side. Disse tvende er nu fremfor alle andre Danmark i verdensbevidstheden. Tidligere var det æventyrdigteren og Thorvaldsen, men mejslens mester er trådt noget tilbage for at lade Søren Kierkegaard komme til med sin pen, der i stigende grad virker som en følsom magnet på stadig flere og flere, ikke mindst i de romanske stater. Men det er heldigvis sådan, at vi herhjemme også er vågne, når det gælder Søren Kierkegaard. Her er en garde om ham, og ufortrødent kæmper den på flere fronter for at gøre mange af hans tanker tilgængelige for den ikke lærde. Søren Kierkegaard er så stor, at intet hos ham må være os fremmed og ukendt, om det ved intens granskning kan oplyses. Her på bjerget er der mange, der borer i de sjælelige skakter hos Søren Kierkegaard, og de gør det godt. Blandt de allerbedste er stadig den meget lærde og alvidende Villads Christensen. Han er et fænomen, som langtfra er vurderet efter fortjeneste i fædrelandet, der skylder denne brændende forsker såre meget. Men som den overlegne ånd han er, hører man aldrig en klage eller et suk fra ham. Dertil er han for stor. Hans sidste lille skrift om peripatetikeren Søren Kierkegaard er en perle af de ægte. Det er en henrivende bog, som engang læst, vil blive repeteret med stigende fryd gang på gang. En peripatetiker er en vandrende filosof, der ikke nøjes med selv at tænke over tingene, men som skal have disciple om sig. Det havde Søren Kierkegaard i høj grad. Som den litterære stifinder Villads Christensen er, har han af dybest glemsel fremdraget et skrift af en englænder Andrew Hamilton, der i 1852 udsendte en bog »Sixteen Months in the Danish Isles«, hvori han omtaler Søren Kierkegaard. De to kom aldrig til at veksle ord eller tanker, men Hamilton fastslår om Kierkegaard, at »ingen kender flere Mennesker end han. Og det er en Kendsgærning, at han spadse­ rer omkring i Byen hver eneste Dag og sædvanligvis i Selskab med en eller anden«. Og så får vi at vide, at Kierkegaard »talte med Forfattere, Skuespil­ lere, Professorer og Præster i Hovedstaden. De var set spadserende sammen Villads Christensen: Peripatetikeren Søren Kierkegaard. Kbhvn. 1965. 94 s. ill.

2 0 3