HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

A N M E L D E L S E R

med ham i oprømt Samtale«. — Hvem var det? Det må vi vente med at få at vide, til det kommende bind ligger færdigt. Alle kender vi til Søren Kierkegaards ture med faderen i stuerne på Ny­ torv. Her spiller fantasien første violin. Når han som student gik op og ned ad Strøget med studenterkammerater, vakte han opmærksomhed hos de forbi­ passerende. Da forfatterskabet tager sin begyndelse, er han som en vandrende Sokrates, som havde bl.a. en Hans Brøchner til ledsager. Da Meir Goldschmidt skød med skarpt i »Corsaren«, kom gadedrengene frem i den indre by og piftede og vrængede ad den underlige magister med de uens bukseben og den mærkelige hat. Mere end almindelig interesse får man for de egentlige filo­ sofiske spadsereture i slutningen af i84.o’rne. De foregik med to mænd af dem, der må kaldes de sjældne og udvalgte. Den ene var den store retslærde Janus Kolderup-Rosenvinge, som dog snart måtte give op, grundet på sit svage helbred. Så greb han til pennen, som surrogat for mandagens mundtlige tanke- udveksling. Om torsdagen vandrede Søren Kierkegaard med filosoffen Ras­ mus Nielsen, denne mærkelige mand, som Søren Kierkegaard en tid havde udset til sin litterære arving, fordi han troede, han var hans eneste virkelige discipel. Men vinden vendte som bekendt. Den fynske husmandssøn og den københavnske revolutionsteolog havde ikke mulighed for i det lange løb at trække på den samme hammel. Gang på gang kuldsejlede Søren Kierkegaard, han kunne ikke klare skærene på egen hånd. Det var den gamle fader, den jyske uldkræmmer, der måtte gribe ind. Hans greb var fast, og ved det fandt den unge svajende peripatetiker den vej, han skulle vandre. — — En frem­ ragende bog, smukt trykt og udstyret, og skrevet med den blændende sprog­ sans, som Søren Kierkegaard og Villads Christensen har til fælles. Enhver, der vil kende København for godt hundrede år siden, vil finde den bedste hjælp på disse få sider. Johannes Lehmann. Professor, dr.phil. F. J. Billeskov Jansen skriver i forordet til denne fornemt udstyrede bog, at når der er tale om Søren Kierkegaard, rykker lokalhistorie op til at blive universalhistorie. Det er rigtigt, og derfor læses denne bog af Regensens klokker Svend Aage Nielsen med stor interesse. Den er så køben­ havnsk, som tænkes kan. Det gør intet, især da der er så meget virkelig nyt og belærende stof, det må have krævet stor tålmodighed at finde frem til. Det er for altid godt, at vi nu ser, hvilken beskeden rolle Kierkegaard spillede ved tronskiftet i 1839, hvor studenterne ellers var på stikkerne, klare over, at nu gryede en ny tid. Det er, som om Søren Kierkegaard har været så nogenlunde Svend Aage Nielsen: Kierkegaard og Regensen. M ed et forord af F. J. Bille­ skov Jansen og et engelsk resumé. Kbhvn. 1965. 154 s. ill.

204