HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

A N M E L D E L S E R ligeglad. A f teaterhistorisk værdi er den undersøgelse, Svend Aage Nielsen har foretaget med hensyn til »Gjenboerne« og figuren Søren Torp, oprindelig kaldet Søren Kirk. Uden vaklen holder Svend Aage Nielsen med selve styk­ kets fader Hostrup, når han hævder, at Søren Torp aldeles ikke er nogen kari­ katur på Søren Kierkegaard. Figuren er slet og ret en latterliggørelse i al al­ mindelighed af en irriterende eftersnakker. Selvfølgelig er Søren Kierkegaard den centrale skikkelse i denne dygtige bog, der har den helt rigtige duft af Regensen, sådan som denne lever i folkets tanker, men der er bifigurer, og af dem er P. L. Møller så langt ud den interessanteste, som Svend Aage Nielsen ligefrem har pligt til at kaste sig over. Denne mærkelige skikkelse, der har spillet så stor en rolle i dansk åndsliv, er om nogen blevet ubarmhjertigt stedmoderligt behandlet, og hvorfor i grun­ den? Hvor sælsomt, at just han, der var fremmest på fronten i i8 3o ’erne og i84o’erne, da der var kamp og krig i den litterære verden, nu vel nærmest kun er et navn. Det var dog ham, der med umiskendeligt talent gik i leding med guldalderens idealer og moral, længe før Søren Kierkegaard havde tænkt derpå. —Medens han var alumne på Regensen, var han en af dem, man måtte lægge mærke til, vittig og dristig i opposition til alt og alle. —Hvor nær har Søren Kierkegaard og P. L. Møller stået hinanden? Har de overhovedet haft det bitterste med hinanden at gøre? Det er en af den danske litteraturviden­ skabs store gåder, at vi intet ved. Slet intet. Kan et tilbundsgående studium af Regensens arkiv ikke fortælle noget? Skulle der ikke være blot lidt om, hvad han skrev i disse år, hvor Søren Kierkegaard var på æstetiske stadier. Ved at gennemgå pressen fra dengang skulle det dog være ejendommeligt, om ikke en eller anden artikel gav et fingerpeg, så man kunne komme videre. Men først og fremmest skulle man tro, der var noget at høste, dels i den røde gårds arkiv, og måske også i memoirer og papirer fra samtidige regensianere. Det bliver ingenlunde let, men det kan gøres, og det bør ske, og meget tyder på, at netop Svend Aage Nielsen er manden, bedømt ud fra denne fortrinlige og i ordets egentlige forstand ægte københavnske bog. Johannes Lehmann. lidebrandshuse. En bygningshistorisk og etnologisk undersøgelse af 24 ejen­ domme i gaderne Åbenrå-Landemeerket i København. Udgivet af National­ museets Købstadsundersøgelser med støtte af Carlsbergfondet. Nationalmuseet 1966. 274 s. ill. Bogen, der er tilegnet professor Axel Steensberg, er vokset frem af et under­ søgelsesarbejde, som en større gruppe af hans elever, de studerende i faget Materiel Folkekultur, har foretaget i første halvdel af 1965.

2 0 5