HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

G O R D O N N O R R I E

vel i pædagogisk henseende som med hensyn til den omsorg, der i det hele vistes dets alumner.37 Christians Plejehus’ Københavns-afdeling ophævedes 1845, og da rummede det 105 mænd, 60 koner, 120 drenge og 50 piger. Efter at Sølvgadens Kaserne var blevet frigivet ved Plejehusets flyt­ ning, rykkede Danske, Norske og Kronprinsens Regimenter ind i kasernen. Men tilbage til de skoler, der stadig lå ude i byen. Skolen på Christianshavn blev kun søgt af få børn, og 1786 blev den flyttet til Store Kongensgade 3 1 . 38 Tilsynet med skolerne - den såkaldte skolekommission - påhvilede jo præsterne ved Garnisons Kirke, og på dette tidspunkt var den tyske sognepræst Johan Hieronymus Chemnitz deres ordfører. Han indberettede, at Østre og Nordre Skole var stærkt besøgt, og indstillede derfor de to skoleholdere til et gratiale, og dette bevilgedes også og stilledes i udsigt for Søndre Skole, når den fik flere elever. Da nu de tre regimenter 1785 ryk­ kede ind på Sølvgadens Kaserne, foreslog kollegiet, at den ene af skolerne flyttedes ind på kasernen, men de bad sig alle fritaget af mangel på plads. Christians Plejehus havde benyttet et tidligere vaskehus til depot; dette fik man imidlertid flyttet, og herved fik man plads til at flytte Østre Skole derhen som en kaserneskole. Ved siden af det hvervede mandskab fik hæren på dette tidspunkt en del rekrutter »leveret af Landet« — altså landrekrutter, men det hændte ikke så sjældent, at en af dem ikke var blevet konfirmeret i forvejen, og for at indhente det forsømte måtte de gå i skole sammen med børnene, og såvel præst som skoleholder fik i den anledning et gratiale på to rdl. I 1772 var dansk blevet eneste sprog i hæren, og det har rimeligvis haft til følge, at den tyske undervisning i de militære skoler har indskrænket sig til religions­ undervisning for de tysksprogede børn. Spørgsmålet blev efter­ hånden brændende, og 1791 besluttede man at oprette en tysk

60