HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N skole for børnene af nyhvervede tyske rekrutter, og samtidig blev Nordre Skole nedlagt, og læreren pensioneret med 40 rdl. Denne nye skole fik lokaler i en etage, der byggedes oven over kaserne­ skolen. Omkostningerne ved tilbygningen beløb sig til 1200 rdl., der skulle afdrages og forrentes af de kvarterpenge, der sparedes ved at lægge et fjerde regiment ind på kasernen. Den 24. marts 1792 døde general Johan Frederik Classen, af hvis meget store formue der som bekendt oprettedes et stort antal legater. Deriblandt fandtes en årlig sum på 2000 rdl. bestemt til undervisning af fattige soldaterbørn specielt af Artilleri Corpset, der efter kgl. resolution skulle kunne råde over de 1200 rdl., da størstedelen af artilleriet garnisonerede i København. Der skulle stilles to værelser til denne skoles rådighed i kasernen på Chri­ stianshavn, hvoraf det ene skulle være skolestue, det andet arbejds­ anstalt. Læreren skulle helst være seminarist, have 120 rdl. i løn og undervise i kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning. Hans kone, der fik 50 rdl., skulle undervise pigerne i håndarbejde. Børnene skulle antages fra deres syvende år, og de penge, de kunne indtjene ved deres arbejder, skulle udbetales forældrene til børne­ nes tarv. Havde forældrene ikke råd til at klæde børnene, fik drengene årlig en skjorte, en trøje, et par bukser, et par strømper, et par sko, en hat og pigerne en særk, en natkappe, en trøje, en klokke, et par sko, et par strømper, alt så vidt muligt fremstillet på anstalten. To gange om året skulle holdes en eksamen, og de to bedste skulle som præmier have bøger eller redskaber til hånd­ arbejde. Det årlige budget skulle være: lærer og lærerinde 170 rdl., skolebøger, tavler, rokke, hasper, karter m.m. første gang 30, senere 10, 8 favne brænde å 7 rdl., 8 lispund lys, tilfældige udgifter 20 rdl., klæder til 20 børn å 5 rdl., præmier 10 rdl., ialt ca. 400 rdl. For at skaffe børnene en bedre pleje blev denne udgift forhøjet til 600 rdl. De øvrige 600 rdl. fordeltes til artilleriet i Norge og

61

Made with