HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N dels ved Efterslægtens Skole. Han var en meget praktisk pædagog med filantropisk præg, deltog i lærernes reformbevægelser i fyr­ rerne og udgav nogle skolebøger. 1854 fremsatte han, som den første, tanken om at skaffe de københavnske skolebørn et ferieop­ hold på landet. Han fortsatte som inspektør ved Garnisonsskolen, til den nedlagdes 1868, da han afskedigedes og enstemmigt fik voteret en ekstraordinær pension af rigsdagen. Han døde 1875 som krigsråd, ridder af Danebroge og dekoreret med fortjenstmedaljen i guld. Kort efter at skolerne var kommet i gang, inspicerede kongen dem den 28. oktober 181 Han var meget tilfreds og bestemte, at samtlige elever skulle have et måltid på dronning Marie’s fød­ selsdag den 28. oktober. Dette måltid, der herefter gentoges på majestæternes fødselsdage, kom til at bestå af suppe eller risengrød, flæskesteg, kage eller æbleskiver, et 4 skillings surbrød, så meget øl, enhver ville drikke, og for underofficerernes vedkommende yder­ ligere en sopken. Der var jo ikke lang tid til at ordne festen, og direktionen bad derfor Fattigvæsenet om at måtte låne det for­ nødne service, men fik et blankt afslag. Kommandanten henvendte sig derefter til Garnisonshospitalet, der ikke havde skåle nok, så flere måtte spise af den samme skål. Direktionen, der i forvejen var vred på Fattigvæsenet, lod indføre i sin forhandlingsprotokol, at den ikke ville have mere med det at gøre. Ved næste fest rådede direktionen selv over det fornødne antal skåle m.m. Dagen efter fik børnene tøj foræret: en skjorte eller en særk, sko og strømper, 40 drenge fik halstørklæder, syv piger en kjole og ti et forklæde. Kongen afholdt selv udgifterne til gardernes børn, medens Citadel­ lets fattigkasse dækkede udgifterne for de der liggende korps’ børn, og det Classenske fideikommis resten. Skønt regimenterne havde ordre til at påse, at de skolepligtige børn passede deres skolegang, havde kongen hørt, at der fandtes 7 1