HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

G O R D O N N O R R I E 48 børn, der ikke gik i kasemeskolerne; men måske gik de i pri­ vate skoler eller institutter, og i så fald måtte direktionen holde kon­ trol med deres undervisning. Direktionen svarede herpå, at der i januar 18 19 havde været 292 skolepligtige soldaterbørn i garni­ sonen. A f dem havde 91 overhovedet ikke søgt nogen skole, og 75 gik i private institutter; i januar 1820 var tallet af skolepligtige børn steget til 305, der alle gik i skole. Desuden havde kongen givet tilladelse til, at et antal børn af soldaterenker eller gamle under­ officerer fulgte undervisningen så længe, der var plads. I 18 19 havde det drejet sig om 30, nu var der 83; da direktionen stadig kun rådede over det samme antal lærere, havde det kun været gen­ nemførligt takket være den indbyrdes undervisning. For at sikre sig, at børnene mødte til undervisningen, sendte regimenterne hver uge en underofficer til skolerne for at få meldinger, medens direk­ tionen selv rådede over en underofficer til at eftersøge manglende enkebørn. Disse sidste kunne bortvises, hvis de skulkede eller var ulydige, og de blev derefter henvist til de kommunale skoler, hvis direktion selvfølgelig ikke var særlig begejstret ved at få disse uvor- Kf) ne unger. Kong Frederik inspicerede skolerne flere gange, og da han var overordentlig tilfreds med undervisningen, sendte han Abraham- son og Wille rundt i landet for at tale for undervisningsmetoden og få den gennemført i særlige normalskoler og så mange landsby­ skoler som muligt. Det lykkedes også at få metoden gennemført i c. 2000 skoler, men Abrahamsons rastløse og lidt taktløse optræden gjorde ham mindre afholdt ude i landet, og da han altid optrådte i uniform, blev han kaldt den »røde biskop«. Men Abrahamson ville også have metoden indført i den højere undervisning, og her­ ved skabte han sig en række meget betydelige modstandere som Grundtvig, Ørsted og Clausen, der meget energisk gik mod dette udslag af »de røde fjer«s vælde.

72