HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T Igennem tværbygningen, som var tre etager høj, kom man ind i næste baggård, hvor der var stald til fem heste og et kuske­ kammer, samt tre remiser med porte for; derover var foderlofter, samt flere kamre. I baggården fandtes vandopstander med pumpe­ værk, hvor en ledning førte ind i haven. Adskilt fra gården med et plankeværk var en have på 938 kva­ dratalen med adskillige frugttræer og et grundmuret lysthus, samt en fontaine. Lysthuset var femkantet med en kuppel belagt med blik, indvendig var væggene og hvælvingen gipset; under vinduerne i væggen var fire skabe, endvidere indeholdt lysthuset en grotte indfattet med spejlglas. Haven var forsynet med en korsbuegang af »Spolerværk«, og derunder i stenramme en grotte med et springvand, smykket med adskillige figurer af bly. To hjørnelyst­ huse af sprinkelværk fuldendte arrangementet, der passede til en rokokofrøken som frøken Ernst.28 Selvfølgelig fordrede et så stort hus mange tjenestefolk. Efter skattemandtallet fra 1762 boede der foruden etatsrådinden og frø­ ken Ernst, jomfru Margrethe Weinmann, som var husets jomfru, etatsrådindens fruerpige, frøken Ernst’s frøkenpige, en stuepige, en kokkepige, en tjener Søren Ringbolt og en kusk. Tjeneren tog sig af frøken Ernst’s ejendomme, en lå i Lille Kongensgade på hjørnet af Ulkegade, tæt ved St. Nikolaj Kirkegård, en anden i Ny eller Store Kongensgade, hvilket hus kaldtes »Møllen«; en tredie ejen­ dom lå i Kattesundet, og desuden ejede hun første prioritet i Røde Vejrmølle Kro og måske en enkelt mere.2” Tilsyneladende har frøken Ernst ikke efterladt sig noget billede af sig selv eller sin familie, som kunne vise hendes træk og hendes personlighed, men vi er i stand til at citere en humoristisk be­ skrivelse af hende af en ung mand på den tid, d.v.s. omkring 1757- 59. Forfatteren har moret sig med at nedskrive en karakteristik af ca. 400 i København boende unge frøkener eller jomfruer, om­ 93