HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

K A J F O L T M A R fattende pigernes udseende og temperament, samt deres familie­ forhold og formuesomstændigheder, oplysninger, der kunne tænkes at bruges af en ung mand, som var i færd med at vælge sig en ung dame til livsledsagerinde. Oplysningerne er skrevet ned i en protokol, som forfatteren har kaldt »Kort Underretning For En Libhabere af dem som ere indlemmede udi Det Elphenbeenske Societet«, og kan være ganske kortfattede eller mere fyldige. De unge pigers navne var sjældent anført, men det er alligevel med noget besvær lykkedes at bryde anonymiteten i knapt 100 tilfælde. Frøken Ernst, der er ældst af flokken, får følgende omtale: »Er grim, til alders, malicieux, ser ud som en løvinde, lever galant, er forstandig, haver nogle adoranter, holder heste og vogn, har hen imod 20.000 rd., er arrig og hastig, har sin egen gaard. Faderen var general bygmester og etasraad. At hun har været grim, er måske forklaringen på, at hun for­ blev ugift til trods for hendes formue. Frøken Ernst var på den tid, forfatteren skrev om hende, 43-44 år gammel, så det passer, at hun var til alders; om hun har set ud som en løvinde og været ondskabsfuld, det ved vi ikke, men i sin karakter viste hun, som vi senere kan læse, en beundringsværdig villiestyrke, ligesom en løvinde for at redde sine unger, da resterne af hendes formue truedes med at blive ædt op af en grådig advokat. Der er ingen tvivl om, at hun har været godt begavet, da hun alene som kvinde startede og videreførte to virksomheder til trods for, at hun mang­ lede kendskab til handel og fabrikation. Det hørte til tidens galante selskabsliv at kurtisere kvinderne, det er derfor nok troligt, at hun har haft en eller flere intime venner. Det er også sandsynligt, at 94 Ond og arrig dog ey karrig«. I marginen er tilføjet: »Fr. Ernst«.30

Made with