086556324

som allerede antydet, ikke Leenart Blasiusz at løse Hvælvings­ problemet paa helt tilfredsstillende Maade. Der er adskillige Mangler og Besynderligheder, som de opmaalende Architekter har undret sig over. De er dog ikke meget iøjnefaldende, og det er heller ikke helt sikkert, at de maa tilskrives Leenart Blasiusz. Han naaede nemlig ikke, lige saa lidt som Stenwinkel, at fuldende sit Værk; han døde 1644, og da var Kirken langtfra færdig, ikke engang i det ydre. Først i Slutningen af 1646 blev der bestilt »Ske­ ver« (Tagsten), og det foran omtalte Kobberstik fra samme Aar, som Thomas Bang har sat som Titelkobber til sin »Phosphorus« (Afb. 1), viser Kirken uden Tag og Murene ikke helt opført. Det er altsaa muligt, at de omtalte Mangler ikke saa meget kommer af, at Leenart Blasiusz »intet kunde tegne saa vel«, som deraf at Kongen efter hans Død i nogen Tid har savnet en dygtig Archi- tekt. Først 1650, altsaa under Frederik III, nævnes Albert eller Albertus Matthiesen som kongelig Bygmester. Det maa sikkert være ham der har fuldendt Kirkebygningen; det var en simpel Følge af hans Stilling; desuden er han begravet i Kirken, hvilket tyder paa, at han har følt sig særlig knyttet til den. Naar man sammenligner Trinitatis Kirke med andre Bygnin­ ger fra Christian IV’s Tid, er det iøjnefaldende, at dens Stil er temmelig forskellig fra den, som vi plejer at kalde Christian IV’s Stil og som vi kender saa godt fra Børsen, Rosenborg og Frede­ riksborg Slot. Det var en Renæssancestil, der havde sit Udspring i Italien, men paa sin Vej mod Nord havde optaget adskillige Elementer af middelalderlig Bygningskunst som Trappetaarnene med deres Vindeltrapper og prangende Spir. Denne Omdannelse var især sket i Holland, og da baade Frederik II og Christian IV som oftest hentede deres Bygmestre fra Holland, er det ganske naturligt, at baade Kronborg og de ovennævnte Bygninger er i denne nederlandske Renæssancestil. Den karakteriseres ved den rige Udsmykning med Sandstens Ornamenter, ikke blot architek- toniske i Form af vandrette eller i krumme Voluter svungne Baand, men ogsaa Billedhuggerarbejde af forskellig Art, under­ tiden hele Statuer som i Galleriet paa Frederiksborgs Kongefløj eller »Hermer«, Piller med menneskelig Overkrop, som man ser det i overdaadig Mængde paa Børsen. I Sammenligning med disse 16