086556324

noget ældre Bygninger er Rundetaarn og Trinitatis Kirke bygget i en streng og nøgtern Stil uden overflødige Prydelser. Det er ikke vanskeligt at faa Øje paa Grunden til denne Stil­ forandring. Christian IV’s storslaaede Byggevirksomhed falder i to Perioder, adskilt ved de Aar (1625-29), da han uden Held tog Del i den for Tyskland og dets Nabolande ødelæggende Tredive- aarskrig. Før Krigen, som hos os gerne kaldes Kejserkrigen, havde Danmark været et rigt Land, og Kongens egen Kasse havde navn­ lig store Indkomster, bl. a. fra Øresundstolden, som alle søfarende Nationer maatte betale. Under Krigen og en Tid derefter laa det offentlige Byggeri omtrent stille; alt drejede sig om Fæstninger og Forsvarsforanstaltninger; og da man igen kunde begynde paa civil Byggevirksomhed, maatte der vises Sparsommelighed. Kon­ gens Sans for det storslaaede fornægter sig dog ikke; men han har ikke mere Smag for den festlig spillende Ornamentik, som havde glædet ham i hans unge Dage. Han var jo ogsaa nu en ældre Mand; hans Tanker er mere rettet paa det originale, ene- staaende og mægtigt virkende. En saadan original Tanke er det at sætte et astronomisk Taarn i Forbindelse med en Kirke og et Bibliothek. I øvrigt var der i Holland, som hele det 17de Aarhun- drede igennem øver Indflydelse paa vor Bygningskunst (Char- lottenborg, Frelsers Kirke paa Christianshavn), sket en lignende Svingning henimod en mere alvorlig, lidt massivt virkende Byg­ ningsstil, som forsmaar altfor pyntelige og smaalige Detailler. Trinitatis Kirke indtager saaledes en Særstilling mellem Chri­ stian IV’s Kirkebygninger. Den ældste af disse, Trefoldighedskir- ken i Christiansstad, paabegyndt 1618, er endnu i en med Rosen­ borg beslægtet Stil, for øvrigt et smukt og konsekvent gennemført Bygningsværk. Det er en Korskirke, hvis Fløje og sammenskaarne Tage giver de nydeligste Perspektiver. Det indre udmærker sig ved de ualmindelig slanke Piller, som bærer Hvælvingerne og gør Rummet lyst og festligt. Holmens Kirke er ligeledes i den ældre Stil, skønt den i sin nuværende Skikkelse nærmest er et Værk af Leenart Blasiusz. Det var nemlig en bunden Opgave; han skulde ombygge en Kirke, som Christian IV i 1619 havde ladet indrette i en tidligere Ankersmedje, og udvide den med to Tværfløje. Dis­ ses Gavle blev udformet i samme Stil som Gavlen mod Kanalen, l 7