086556324

Generalbygmester Lambert v. Haven, som baade var Architekt og Maler. Han tilbød 1681 Professorerne ved Universitetet at male en Altertavle mod at han fik et Begravelsessted under Kirkens Kor. Det skulde være »et udi alle Maader godt, kunstigt og prise­ ligt Skilderi af Christi Nadver«. Det var i Kontrakten bestemt, at hvis Generalbygmesteren døde, inden Skilderiet blev færdigt, skulde Gravstedet falde tilbage til Kirken; men han fik Tid nok, da han først døde 1695; hans Kiste staar endnu i et af de hvæl­ vede Gravkamre under Koret. Lambert v. Haven gjorde ogsaa Tegning til alt Træarbejdet paa Altertavlen og sluttede Akkord med Kongens Billedhugger paa Bremerholm, Tyge Lauritsen, om at udføre det for 750 Rdl. Snedkerarbejdet skulde være af Egetræ, Billedskærerarbejdet af Lindetræ, og det hele skulde være færdigt til Mikkelsdag 1686. I Koret findes endnu det store Monument i hvidt og sort Mar­ mor over Frederik IH’s Feltherre Greve Hans Schack, som ledede Københavns Forsvar under Belejringen 1658 og derefter befriede Danmark for den svenske Invasion. Grev Schack havde 1664 faaet Skøde paa et Begravelsessted under Koret mod at han i sit Testa­ mente skænkede Kirken 500 Rdl. Efter hans Død bestilte hans Svigerdatter Grevinde Sophia Dorothea Schack, født Marschall — Feltherrens Enke og hans Søn var døde — i 1686 Gravmælet hos den belgiske Billedhugger Artus Quellinus den yngre. Hans Søn Thomas Quellinus kom 1689 til København for at opstille Monumentet, og dette gav Anledning til, at han forblev her i Lan­ det i 17 Aar. Han fik nemlig straks en Del nye Bestillinger paa Gravmæler; han indrettede sig et Værksted, hvor han samlede adskillige Elever om sig, og fik derved en afgørende Indflydelse paa vor Billedhuggerkunst i den følgende Periode (Baroktiden). Københavns store Brand 20.-23. Oktober 1728 var en Kata­ strofe for Byens Kirker. Foruden den lille reformerte Kirke i Gothersgade brændte fire store Sognekirker, nemlig Frue Kirke, Petri, Trinitatis og Helligaands Kirke. Trinitatis Kirke var for­ holdsvis mindst medtaget, da Hvælvingerne til Dels havde holdt Stand, og den kunde atter indvies 7. Oktober 1731. Men Skaden var stor nok endda. Taarnet, som er helt af Murværk, var ganske vist omtrent uskadt; men Observatoriet oppe paa Platformen 20