086556324

brændte, og Instrumenterne blev ødelagt. Hele Kirkens Overdel blev fortæret af Flammerne, og dermed gik Universitetsbiblio- theket, som indeholdt mange uerstattelige Haandskrifter, til Grunde. En Hvælving styrtede ned over Schacks Monument, som led megen Skade, og Branden bredte sig til Kirkerummet, hvor alt Inventar blev ødelagt. Som Følge af denne Ulykke er Kirkens nuværende Inventar, navnlig Alter og Prædikestol, i en anden Stil end Kirkens, nemlig det 18. Aarhundredes Barokstil, som havde en fremragende Re­ præsentant i den omtalte belgiske Billedhugger Thomas Quellinus. Som hans Elever nævnes Just Wiedewelt, der sammen med Dide- rich Gercken har forfærdiget det kostbare Alter af norsk Marmor i Garnisons Kirke, og de to hollandske Billedhuggere Abraham Breusegem og Emanuel Cuekelaere, som har udført en stor Del af Billedhuggerarbejdet paa Alteret i Frelsers Kirke paa Chri­ stianshavn. I Trinitatis Kirke er Alter og Prædikestol udført af den i København fødte Billedhugger og Billedskærer Friedrich Ehbisch (ca. 1672-1748), om hvem man ikke ved, om han har staaet i Lære hos Quellinus; men han har ikke kunnet undgaa at paavirkes af ham, hvilket især er tydeligt ved Altertavlen. Den slutter sig i Kompositionen nær til Quellinus’ berømte Altertavle i Domkirken i Liibeck. Efter Branden havde Ehbisch faaet Bestilling paa Altre og Prædikestole til alle fire Sognekirker; men kun i Trinitatis Kirke er de bevaret, og de har derfor en vis Betydning ogsaa i kunst­ historisk Henseende, saa meget mere som de hører til hans bedste Arbejder. Ehbisch’s Værker i de andre Kirker kendes nu kun af Thuras Afbildninger i 1ste Del af hans »Danske Virtruvius«. Smukke Arbejder af ham findes derimod i Slotskirken paa Fre­ densborg. Baade Alter og Prædikestol stod i en Række Aar i .Træets naturlige Farve, hvilket efter hvad Hans Holck fortæller i »Kiø- benhavns Sogne-Kirkers Beskrivelse«, faldt meget smukt i Øjnene; men 1756-57 blev de malet og forgyldt »ved nogle gavmildes Donationer«. Det nye Alter fik ikke som det gamle en malet Altertavle. Alt er Billedskærerarbejde med rig Ornamentik og mange Figurer.

21

Made with FlippingBook HTML5