086556324

lntroductio in Theatrum astronomicum, hvori han forklarer, hvor­ ledes Observatoriet bør indrettes. Han siger der, at Øen Hven, hvor Tycho Brahe havde haft sit Uranienborg og Stjerneborg, eller Valby Bakke, hvor senere Frederiksberg Slot blev bygget, vilde egne sig nok saa godt for et Observatorium paa Grund af den friere Udsigt; men han er dog glad for Rundetaarn, som »vil blive saa stort og af en saadan Pragt i sin beundringsværdige Byg- ningsmaade, at der intetsteds i Europa findes dets Lige«. Der maatte nu søges en anden og større Byggeplads i Univer­ sitetets Nærhed, og den fandt man lige overfor Regensen. Her laa der ganske vist en Del Huse og »Boder«; men de har formodentlig ikke været meget værd; Kongen lod dem uden videre nedbryde. Den 17. April 1637 skriver han til Rentemesteren Jørgen Vind: »Imorgen skal to hundrede Mand af Holmens Folk, Arkeliet (Tøj­ huset) og Soldater tage Taget af de Huse og Boder, som findes paa den Plads, som den nye Kirke skal staa, tvært over for Re­ gentsen, og sætte Tagstenene udi den Vinkel, som findes ved Hans Boiesens Hus. Naar sligt sket er, da skal Husene nedtages og Tømmeret, stort og smaat, føres op paa Volden, der som Ste­ nene blev ført neder af Volden.« Man havde nemlig allerede fra 24. November 1636 begyndt at grave Sten løs paa Volden for at bruge dem til Fundament for Kirken og Taarnet. Bygningsskriveren Friderich Rostorff har ef­ terladt et nøjagtigt Regnskab herover, som gaar til 20. Marts 1639. Arbejdet blev udført af Entreprenører »efter den Forting- ning, Velbyrdige og strenge herr Cantzler med os giort haver«. Stenene paa Volden slap dog snart op; man maatte længere ud, til Amager og Skovshoved, og til sidst maatte ogsaa »de højlærdes Bønder« lægge Ryg til. Den 25. November 1637 skrev Kongen to enslydende Breve til Universitetets Professorer og til Domkapitlet i Roskilde om, at de skulde tilholde deres egne Bønder at opbryde Sten og køre dem til den nye Studenter-Kirke. Dog skulde de største Sten køres paa Kongens Rustvogne. Det gik kun langsomt; Kongens Kansler, Hr. Christen Friis til Kragerup, maatte et Par Gange minde Professorerne og særlig »Doctor Jesper« (Broch- mand) om at sørge for Arbejdets Fordeling mellem Bønderne. Ogsaa Mursten maatte Kongen sørge for; de skulde nemlig 6