StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

122

forskning blev karakteriseret som ’’revolutionær”.1 Materialet fra det jyske borgerrøre foreligger i senere, delvist forskellige afskrifter, men er over én kam blevet anset for troværdigt, selv om det også giver forklaringsproblemer med hensyn til begivenhedsforløbet.12 Problemet er dels at skelne mellem, hvad borgerne udtalte i 1629 og senere, dels hvad borgerne kunne udtrykke, og i hvilken grad der var tale om selvcensur. Fundet af, hvad der formentlig er en afskrift af den endelige resolution på mødet i Ry 1629, giver mulighed for en tolkning, hvor borgerstandens mere radikale synspunkter må henføres til slutningen af 1630erne, mens kravene i 1629 (tilsyneladende) var mere mo­ derate. De jyske købstæder ønskede lettelser, der skulle fremme deres handel, men frem for alt, at det funktionelt begrundede stænder- og privilegiesamfund blev respekteret, så andre stænder ikke drev handel i strid med borgernes pri­ vilegierne. Borgernes tilsyneladende ’’konservative”, tilbageskuende program, med en tilbagevenden til en oprindelig - og idealiseret - fortid, rummede ikke blot en kritik af adelen for at krænke borgernes privilegier, men også et angreb på adelens udøvelse af sine privilegier - og på selve adelsprivilegierne. Ifølge borgerne greb adelen ind i deres handel og hindrede dem i at få deres tilgodehavender, fordi adelsgods, som de havde fået udlagt, skulle afhændes inden for et år, og for den pris man kunne få. Trods borgernes forsvar for det eksisterende privilegie- og stændersamfund, finder vi her et angreb på adelens godsprivilegier, ligesom adelens forsvarsmonopol blev antastet. En ting er, at borgerne ønskede et landeværn af alle unge mænd mellem 16 og 50 år i køb­ stæderne og på landet, dvs. inklusive adelens, men også at disse skulle ekscer- ceres af indfødte officerer, ’’baade af adel och andre”.14Det var en tanke, der stred mod den eksisterende samfundsorden, og ved netop at kræve del i ud­ øvelsen af forsvarsfunktionen, rokkede man også ved grundlaget for adelens fortrinsstilling og hele privilegiesamfundet. Den meritokratiske tankegang er behandlet andre steder, så her skal blot gives et rids.15Under den danske adelsvælde blev man født ind i en stand med tilknyttede rettigheder og pligter. At bevæge sig fra en stand til en anden var nærmest en umulighed, og det danske stændersamfund er rammende blevet sammenlignet med det indiske kastesystem, hvor mobilitet på tværs af grup­ peringerne er en umulighed.16Meritokrati indebar omvendt, at man ikke var noget i kraft af fødsel - som den danske adelsvælde byggede på - men at man først blev noget i kraft af (tilegnede) kvalifikationer. Men hvor langt gik kri­ tikken af det eksisterende privilegiesystem? Kravet om uadelige på militære poster rummede en antastelse af selve samfundsordenen. Adelen reagerede imidlertid voldsomt, men gtilsyneladende sent på bor­ gernes kritik, og lederne blev i 1632 kaldt til en kammeratlig samtale: men