StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag o g 1600-tallets strukturændringer 125 udgaven af Danmarks Riges Krønike (genudgivet 1652) og flere portrætter af adelige til mindeblade og ligprædikener.24 Samarbejdet med maleren Abra­ ham Wuchters resulterede blandt andet i 17 kobberstik af periodens rigsrå­ der. Standardiseringen med hensyn til mål, underskrift og komposition viser, at der var tale om en serie og ikke om private bestillingsarbejder.25 Det er vanskeligt at tidsfæste serien nøjagtigt, men Wuchters forevigede åbenbart de råder, der sad fra 1656. Omvendt gik arbejdet allerede i stå netop i 1658. Bil­ ledernes undertekster med de portrætteredes lensbesiddelser peger ligeledes på årene 1656-58. Efter Peder Reedtz' optagelse i rådet i 1656 blev der først udnævnt råder i 1660, og ingen af dem er med i serien. 26Der er blevet peget på flere motiver til skabelsen af serien; Povl Eller mente, at Wuchters følte et ’’behov for en i forhold til kongeserierne meget statelig serie portrætter af rigs­ råder, som han gav sig til at samle forlæg til”. 27Adelsvældens bærere har for samtiden stået som samfundets ledende mænd - på linje med kongehusets medlemmer. Arbejdet gik i stå under Københavns belejring, og efter 1660 begyndte Haelwegh at portrættere det nye regimes mænd. Som påvist af flere, var rigsrådet ikke virkelige magthavere; adelsvælden var undergravet. Det adelige rigsråd havde et repræsentationsproblem i for­ hold til stænderne, som det repræsenterede, og til den adel, hvorfra det var rekrutteret. Problemet kom til syne i den adelige protestbevægelse, landkom­ missærerne, der voksede frem efter 1638, og som søgte at overtage flere af rå­ dets beføjelser. Administrativt viste det sig ved, at Danske Kancelli, adelsvæl­ dens højborg, nu fik følgeskab af kollegielignende institutioner, Admiralitets­ kollegiet i 1655 og Krigsrådet i 1658. Begge institutioners bemanding med blandt andet borgerlige og udlændinge afslørede den aktuelle kundskabsfor­ deling. Kort efter at rigsråderne - den politiske elite - lod sig portrættere, foreslog rådet den 22. april 1658, at der blev oprettet kollegier for at få en hurtigere administration, og den 4. maj foreslog det ret bemærkelsesværdigt stænderindflydelse på indtægter og udgifter.28 Rigsrådet erkendte altså selv, at det havde spillet fallit som fælles stænderrepræsentation. Spørgsmålet om en stænderforsamling blev genstand for drøftelse under tilblivelsen af Køben­ havns privilegier. 1600-tallets krige fremkaldte kritik og selvkritik og satte spørgsmåls­ tegn ved den eksisterende samfundsorden. Rigsrådets forslag om kollegier og stænderindflydelse på beskatning og lovgivning var vigtige skridt på selv­ erkendelsens tunge vej, og dele af rigsrådet var villig til at gå videre. Rigsråd Gunde Rosenkrantz plagierede i januar 1659 —umiddelbart før stormen på København —den svenske regeringsform af 1634 og foreslog, at adelen ikke skulle nyde len parfaveur, men par merite : at lensposter altså ikke blot var en