StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den k øbenhavnsk eprivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

141

betale skat. Omvendt såede andre stænders økonomiske og fysiske bidrag til forsvaret tvivl om rimeligheden både i skattebetaling og privilegieskel. Det kunne give anledning til to konklusioner: 1) Enten nød man beskyttelse eller betalte skat eller 2) At forsvarsydelser gav andel i adelsprivilegierne. I rendyrket form finder vi måske ikke den første konklusion, men en ar­ gumentation, der ligger tæt op ad den. I 1629 finder vi den omvendte argu­ mentation, at de jyske borgere ikke havde råd til at betale skat, men person­ ligt ville bidrage til forsvaret inden for et landeværn. Da København i 1650 protesterede mod øl- og vinaccisen, der skulle finansiere provianteringen af flåden, krævede borgerne lighed i byrderne, fordi forsvaret var til gavn for alle. Og da kongen i august 1658 udstedte foreløbige privilegier til Køben­ havn (og Christianshavn), udsendte han samtidig en meddelelse om, at de, der opførte sig mandigt i kampen mod svenskerne, ville blive adlet. Det var for så vidt blot en omformulering af, hvad der stod i håndfæstningen, men samtidigheden var iøjnefaldende. I de første privilegieudkast fra sommeren 1658 blev privilegierne begrun­ det med, at det skulle styrke det befolkningsmæssige og økonomiske grund­ lag, blandt andet for at finansiere byens fæstningsværker. Men fra august 1658 begrundedes de med den tro tjeneste og trygge hjælp, som borgerne havde ydet. Det blev formuleret før stormen på København, og efter stor­ men var begrundelsen højaktuel. Mens Roskildefreden i februar 1658 blandt andet er kommet til at fremstå som et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie og som et monument over adelens uduelighed og adelsvældens fallit, fremstår stormen på København i februar 1659 som et lyspunkt og et bevis på borgerstandens kvalifikationer. Borgerstanden kom til at fremstå som ho­ vedstadens forsvarer, selv om størstedelen af forsvarerne var soldater. Afvisningen af det svenske stormløb mod byen gav borgerne selvtillid. Frem gennem 1600-tallet var København i stadig højere grad blevet rigets økonomiske centrum. Det kom tydeligt frem i 1660, da man i Bilantz 1660 registrerede kronens kreditorer. Københavns indbyggere tegnede sig for 1/6 af tilgodehavenderne. De københavnske borgere stillede deres rigdom til skue gennem et iøjnefaldende forbrug, der udtrykte symbolsk magt og sociale am­ bitioner, og hvor de fandt luksuslovenes forbrugsbegrænsninger efter stands­ skillelinjer urimelig. Den økonomisk-sociale lagdeling gik på tværs af stæn­ derskellene. Det gjorde fordelingen af kvalifikationer og kundskaber også. I 1658 kræ­ vede borgerne adgang til embeder, baseret på kvalifikationer og ikke på til­ hørsforhold til en stand, og med stormen på København viste de, at kvali­ fikationerne også omfattede forsvaret. Adelen fik stadig vanskeligere ved at begrunde sin fortrinsstilling. Det var alle disse strukturændringer, der løb sammen i den københavnske privilegiesag. Den nærmeste eftertid viste dette,