StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Indledning

13 Med en ændret fordeling af økonomiske ressourcer måtte adelen kunstigt - ad lovgivningens vej - monopolisere forskellige former for ydre optræden iklædedragt og ved forskellige sammenkomster som barsel, bryllupper og begravelser. Forbrug skulle signalere status, og statsuskonsumptionen samt demonstrationen afsymbolsk magt kan opfattes som en defensivforanstalt­ ning iadelens omstilling fra krigeradel tilembeds- og hofadel. Men luksus­ lovgivningen og begrænsningen afisær uadeliges forbrug blev også opfattet som urimelig, og der udspandt sig en ’kamp på symboler”,der afspejlede borgernes sociale ambitioner, men som afmindrebemidlede kunne opfattes som en social tvang. Hvis adelen ikke opfyldte forudsætningerne for privilegierne, og uade­ lige desuden til dels måtte overtage dens forsvarsfunktion, kunne det give anledning tilkrav om andel iadelsprivilegier (f.eks.skattefrihed) elleradling. I adelsvældens tid kunne uadelige ved deres skattebetaling forvente at blive forsvaret, og iSverige møder vi holdningen hos bønderne - enten at blive forsvaretellerbeskattet, men ikke atde både skulleyde militærtjenesteog be­ taleskat.1’Flere afdisse udviklingslinjervar ihøj grad relevante forborgerne iKøbenhavn, der istigendegrad varblevetlandets centrum, ogsåhvad gjaldt kvalifikationerog økonomiske ressourcer. Idet danske stændersamfund var det nærmest umuligt at bevæge sigfra en stand tilen anden. Adling var en sjældenhed, og adelen fiksitstørste til­ skud ved indvandring - og naturalisering— afudenlandske adelige. Kongen kunne ifølge håndfæstningen adle, hvis han enten indhentede det adeliges rigsråds accept, ellerhvis man gjorde sigfortjent tildet ”på marken”,det vil sigeslagmarken .14 Det kan opfattes som en brug afdenne ret,da Frederik 3. den 1 0 .august 1658 — ved belejringens begyndelse -udstedte en forordning, atenhver der optrådte ’mandligen og tapperligen idenne storefare”villebli­ ve adlet, ligesom Københavns privilegier af24. marts 1659 og tildelingen af adelsrettigheder tilKøbenhavns borgere kan ses som en belønning for deres forsvarsindsats .15 Adelen havde således stadig vanskeligere ved at legitimere sin magt både retligt (med hensyn tilfunktion og privilegier) og symbolsk (gennem pragt­ udfoldelse). Siden Kejserkrigens tid voksede den meritokratiske tankegang, at det var meriter, kvalifikationer, der skulle være grundlaget for embedsbe­ sættelser med mere. Den meritokratiske tanke stod iskærende kontrast til grundlaget for det eksisterende stænder- og privilegiesystem, når den rum­ mede budskabet, atman ikkevar noget ikraftaffødsel, men kunne bliveno­ get ikraft aferhvervede kvalifikationer. Og når uadelige stænder foreslog et landeværn, bemandet med ikke-adelige, blev adelsvældens samfundsstruktur også direkte angrebet med hensyn tiladelens hovedfunktion og modydelsen