StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Indledning

15 ien stadig skiftende erindring. Dagsaktuelle spørgsmål gives via mindefe­ sterellermonumenter en kontinuitet bagud itid,så fejringafjubilæer er en yderst aktiv handling. Blot et ganske kort blik på fejringerne afstormen på København kan illustrereden forskelligartede udnyttelse afbegivenheden. To år efter stormen på København - den 9. januar 1661 - gjorde Frederik 3. den 1 1 .februar tilen årlig, national taksigelses- og helligdag, der skulle helligholdes med musik og klokkeringning som andre helligdage tilminde om, at den svenske konges storm på København ”med stor Ruin blev af- slagen ”.16 1766 blev helligdagen imidlertid afskaffet som upassende, da den danske prinsesseSophie Magdalene blevgiftmed den svenske kronprins Gu­ stav (den senere Gustav 3.). I 1859 blev det mislykkede stormangreb på København imidlertid fejret ved nogle stort anlagte festligheder. Det spændte forhold tilTyskland - på grund af den tilspidsede situation ihertugdømmerne - kastede slagskygger ind over festlighederne, men prægede også symbolværdien. I 1859 var det ikke sejren over den svenske hær i 1659, man fejrede, men nationalfølelsen og viljen tilat forsvare landet ilysetaftruslen sydfra. Ien taleved festlighe­ derne hævdede inspektør C. Brix, athver mand blev en helt, og hver kvinde en mand !17 Modstanden i 1659 var et efterlignelsesværdigt forbillede, der havde en opdragende funktion, der skulle fremme forsvarsviljenog national­ følelsen, og forsvarerne fungerede -på moderne dansk -som rollemodeller. Ved at fejre dette og kampen for frihed udgjorde Sverige i 1859 ikke et fjendebillede, men var istedet blevet tilen ven, som man iskandinavismens ånd ventede sighjælp af. Skandinavismen og den nordiske forbrødring blev under festlighederne hyldet ifleresange, og der blev udbragt skåler for den svenske konge, Oscar 2 .Symptomatisk blev der også skålet for kongehuset, hæren, flåden og borgerrepræsentationen. På en undertiden lidtanstrengt fa­ con blev det nordiske aspekt fremhævet ifleretaler .18 I 1859 blev festlighederne samtidig benyttet tilat fejre borgernes opgør med adelsvælden, hvor enevælden ses som en nødvendig parentes iudvik­ lingen. Det var ganske bevidst, atenevælden udstedte flererangforordninger den 11. februar, datoen for stormen på København .19 Enevælden havde i 1859 udspilletsin rolle;nu var det folketselv,derskulleløfteopgaverne efter dens afskaffelse. Uenighed eretnaturligt element ietdemokratisk samfund, men uenigheden blev setsom en styrke iden fælles front mod den truende fare frasyd. Festlighedernes fejring affriheden var derfor også en hyldest til demokratiet. I 1909 - 250-året for stormen på København - var festlighederne også præget afforholdet tilTyskland og Sverige.Tyskland var fortsatfjenden, som det afspejlede sigisamtidens debat o m Københavns befæstning mod landsi