HøkerForeningenIKøbenhavn_1817-1917

6 7 gen U lykke, naar der blot var en Ende at se paa denne, den rædselsfuldeste T id vel Verden har kendt, men der er vist langt frem endnu før normale 1 ilstande igen kommer til at raade og for hver Dag, der gaar, bliver Livsvilkaarene haardere og haar* dere for Detaillisten, der beskæres i sin Avance ved Raapro* dukternes Stigning, og dernæst mister den ene Handelsartikel efter den anden, samtidig med at Kulnød og Foderstofmangel tvinger Belysningen, Drivkraften og Vareproduktionen aldeles ud af Lave med svimlende Priser plus stærkt øgede Skatter. Det skal siges til Ministeriets Roes, at det ved flittig Be* nyttelse af faglig H jæ lp, har gjort meget for at raade Bod paa Tidens Brøst, men at Arbejdet i eet og alt derfor er lykkedes, saaledes at der ikke er Grund til Klage, vilde være urimeligt at forlange. Fra Høkerforeningens Bestyrelse og Handelsudvalgs Side er der i Krigsaarene udført et ganske overordentligt stort A rbejde, og ved Samarbejdet med de forskellige M inisterier er det lykkedes at skabe taalelig gode Tilstande for Høkerne. Paa et Punkt har Høkerne dog ret ofte følt sig tilsidesat og det er med Hensyn til deres berettigede Krav om at faa tilstrækkelig Forsyning af Flæsk til deres Butikker, og mange Gange har det været nødvendigt at paatale dette Forhold. Handelsudval* gets Arbejde i Høkerforeningens Tjeneste, der tog sin Begyn* delse den 4 de Maj 1915 , har Krav paa alle Medlemmernes Tak* nemmelighed, men ikke nok hermed, de mange, der endnu staar udenfor Foreningen har jo ogsaa nydt God t deraf, og kunde jo passende være med til at fejre Høkerforeningens 100 *Aars Fest, som Medlem af denne. Det vilde være en smuk Maade at sige Tak paa, som Foreningen gengælder ved at gøre dem delagtige i alle dens velsignelsesrige Goder, hvis Livet skulde give dem mere Skygge end Lys. Udrede i Detailler de mange Rørelser i Erhvervslivet, Kri* gen har givet Anledning til, vilde fylde en hel Bog, og er heller ikke Opgaven her, tilmed da vi vel endnu staar midt i Kampen for en taalelig Tilværelse, men det tør nok siges, at Høker*