HøkerForeningenIKøbenhavn_1817-1917

6 jeg vil d o g prøve det, o g efter fattig Evne s øge at samle nog le Træk, der kan anskueliggøre de Livsvilkaar, hvorund er de Mæ n d virkede, der for 100 Aar siden plantede den lille Spire, som nu er vok set til det store o g rige Træ, hvorund er Høkerforening* ens Trængende i stort Tal har søg t Ly for Livets Byg er o g Storme g enn em det s vundn e Aarhundrede. D e r var lavt til Loftet i H øk ersBod en i højsalig K ong Fre* derik den Sjettes Dag e, der var smaa Ruder, der i den dyb e Kælder kun gav et sparsomt D ag sly s, Ventilation o g A fløb . N u t id e n s »A lpha o g Om e ga« kendtes aldeles ikke. Pladsen i Butiken var ofte meget ringe, saa Beboelsesværelset bagved eller v ed Siden af denne tidt maatte hjælpe med til at agere baade Lagerlokale o g Sovekammer, o g naar der hertil føjes, at Vand maatte hentes langvejs fra, vil man forstaa, at der sparedes paa denne Artikel mere end sundt var, o g rigeligt med Sand paa G u lv e t maatte være Stedfortræder for Vandet. Naar saa Solen havde indstillet sin Lysbringeri V irk somh ed for den D a g maatte den kunstige Belysning træde til o g denne b e stod i Reglen af et eller to Tæ llelys, som Børnene, hvis der var nog le paa 10 å 12 Aar, jævn lig maatte ud i Butiken o g » snyde « hver Gang der kom »en T y v i Lyset«. D e t var g od t at Bely sn ingen ikke var kraftigere paa de Tider, vor T id s elektriske Lys vild e have afdækket Masser af Skavanker som vi nu vilde have korset os over, men da den T id s »Tællepraas« dækkede derover med sit skærmende U ig e nn em sig tigh ed s Slør, vil jeg lade Sløret forblive uløftet. Som Hersker bag D isk e n i dette lille mørke Rige træffer vi i Reglen en solid mand ig Skikkelse af landligt Tilsnit. Selv et langt O p h o ld i Ho v ed s tad en fik ham aldrig til at aflægge den hv id i og blaastribede langærmede U ldtrøje, han ekspederede i eller det store hv ide Smækforklæde, der med en Strop holdtes fast om Halsen. Paa H o v e d e t bar han altid en Kasket, der glinsede