HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

R. Berg

92

Overfor Adelen, der saa stæ rkt greb ind i Byens H an ­ del, h a r m an i hvert Fald følt en levende K lassemodsæ t­ ning, og udad til er m an i det hele op traad t stæ rkt fo r at hævde Byens Rettigheder. Indadtil h a r dog intet Fæ llesbaand forenet Borgerne indbyrdes, saa de til daglig h a r staaet Last og B rast med hinanden. Tvæ rtimod h a r den stæ rke Deling i Lav ofte faaet In teresserne til at k rydse h inanden. Heller ikke m æ rker m an inden fo r Bysam fundet nogen særlig Fo rkæ rlighed fo r selve Byen som saadan eller fo r dens offentlige Liv og dens Styre. Alene det, at Byens Raad u an taste t A arhund rede r igen­ nem kunde blive inden fo r den velhavende Del af Borger­ skabet, vel navnlig af Købmandsklassen, og at m an g an ­ ske roligt h a r ladet det supplere sig selv uden at b lande sig deri, tyder paa, at m an i hvert F ald til daglig h a r ladet alt gaa p aa bedste Beskub. F o rk laringen er sikkert den, at Byens Smaafolk h a r været saa h a a rd t spændt fo r med at tjene til det daglige Udkomme, at der ikke h a r været T id til at ofre nogen Interesse paa, hvad der gik herudover. Desuden m aa m an huske, at Begreber som Lighed og F rihed endnu ikke var til, saa de fleste aab enb art slet ikke h a r h a ft nogen Lyst til at trænge sig frem eller til at gøre sig gældende. En anden Sag er det, at der inden fo r de Rammer, den enkelte tilhørte, raadede ubetinget Lighed, og at m an der var i høj Grad optaget af, at ingen skaffede sig F o r­ dele, som ikke alle havde lige Adgang til. Tilværelsen h a r fo r de flestes Vedkommende været saa vanskelig at friste, at Hovedprincipet i det økonom iske Syn m aatte blive det at skaffe hver enkelt hans Del af den Smule, der var at fortjene. Idealet var i Grunden, at den ene indenfo r det paagæ ldende Lag ikke havde stø rre Indkom st end den anden. D erfor v a r Begrænsnin