HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

294555455

HISTORISKE MEDDELELSER OM KØBENHAVN

UDGIVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE

VED

F L E MM I N G DA H L HA A RSTU E ARK IV AR

TREDJE RÆKKE I. BIND

HÆ F T E 1-2

KØ B E NHAVN I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD 1934

HISTORISKE MEDDELELSER OM

K Ø B E N H A V N

HISTORISKE MEDDELELSER OM

S T A D E N KØBENHAVN OG D E N S B O R G E R E

UDGIVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE

VED

F L E M M I N G D A H L RAADSTUEARKIVAR

T R E D J E R Æ K K E I. BIND

K Ø B E N HAVN I K OMM I S S I O N HOS G. E. C. G A D 1934-35

K ø b e n h a v n s KOWMUNEBIBUO ÍEK&K U “ K o r s

0 ° [ . ° \ o 5

2j ■få-fe.• B d . . •*£•1-7

O R G A N F O R S E L S K A R F O R S T A D E N K Ø B E N H A V N S H I S T O R I E O G T O P O G R A F I

KØBENHAVN - TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

I N D H O L D

AFHANDLINGER

Side

Dr. theol. Skat Arildsen: H. N. Clausen og Kunsten i København. Bidrag til hans Livshistorie................................................................... 449 Bibliotekar, cand. mag. Chr. Behrend: Et Digt om Københavns B elejrin g ......................................................................................................... 110 Kontorchef R. Berg: Den gamle Københavner. Et Bidrag til hans Tankegang...................................................................................................... 89 — Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aar- hu nd rede......................................................................................................... 323 Viceforstander, cand. jur. Valdemar Bitsch: Fortegnelse over Donatorer af Senge og Legater til »Helligaandshuset« - »Var­ tov« - »Gammel K loster«.......................................................................... 83 — Indvielsen af »Gammel K loster«........................................................ 88 Forfatter Carl C. Christensen: Skraldemanden og Københavns Benlighedsforanstaltninger i ældre T id er........................................ 356 Arkitekt Charles Christensen og Museumsinspektør, mag. art. Chr. Axel Jensen: Helligaands Kirke og Kloster. Bygningshistoriske Undersøgelser............................................................................................... 62 Raadstuearkivar Flemming Dahl: Det Andræ-Heiberg’ske venskab. Et bidrag til københavnsk åndshistorie i det 19. hundredår. 269 Docent, Dr. phil. Christian Elling: Hendrik Krocks Efterfølgere. En Gruppe Historiemalere omkring Christiansborg................ 371 Direktør Th. Hauch-Fausbøll: Antonio C e tti........................................ 346 Redaktør Bengt Hildebrand og mag. art. Victor Hermansen: En svensk Akademiker i Frederik VI’s København. Rigsantikvar Bror Emil Hildebrands Dagbogsoptegnelser................................... 395 Museumsinspektør, mag. art. Chr. Axel Jensen: Vestervold i Var­ tovs Gaard. En Udgravningsberetning............................................ 48 Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper: Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel K loster«.......................................................... 1 Oversergent Victor Krohn : Belysningsforholdene i Kastellet Frede­ rikshavn indtil 1 9 1 4 ................................................................................. 216 — E sp lan ad en .................................................................................................... 470 Lektor Th. A. Muller: Holberg, Danmark og K øbenhavn.............. 115 Overpostkontrolør Fr. Olsen ( f ) : Ladegaarden udenfor Nørreport i Kjøbenhavn og dens K irke................................................................. 129 463323

Side

Ritmester, Direktør E. Pade: Pakhuset »Den gamle Grynmølle«s H isto r ie ............................................................................................................ 181 Generalmajor H. U. R am sing: Helligaands Hospital og dets Jordegods........................... ............................................................................. 35 Arkivar, Kaptajn K. C. Rockstroh: Kjøbenhavns Garnisonsjournaler 200 — Et Udvalg af Optegnelserne i Kjøbenhavns Garnisons Jour­ nal 1663.............................................................................................................. 211 Afdelingschef, Landinspektør Julius Termansen: Landsbyernes U d sk iftn in g....................................................................................................... 147 — Husum Gadeplads og Husum Gaard................................................... 426 Adjunkt Fr. Weilbach: Vartov Hospitals B ygn in ger............................. 11 — Civiletatens Materialgaard........................................................................ 243 — Asiatisk Kompagnis Pakhus paa C h ristianshavn......................... 437 SMAASTYKKER 1. Maa Pigerne i Skolen faa Ris eller ikke? Af Kommunelærer Af. Vogelius ( f ) .......................................................... 2. Når drengene på Opfostringshuset fik bad. Ved Assistent i Raadstuearkivet, cand. phil. Kai Rasmussen ................................ 237 3. Et Brev fra Koleratiden. Ved Bibliotekar, cand. mag. Chr. B e h re n d .............................................................................................................. 238 4. Brokkensbod. Af Forfatter Carl C. Christen sen .......................... 240 5. En Skrivelse til Prof. theol. H. N. Clausen. Meddelt af Dr. theol. Skat A r ild s e n .................................................................................... 322 6. Skuespillerinder fra 18. Aarhundrede. XIII. Madam Siersted. Af Bibliotekar, cand. mag. Chr. Behrend .......................................... 394 Redaktionen af »Historiske Meddelelser om K øbenhavn«................ 242 Meddelelse fra R ed ak tion en ............................................................................. 543 R eg ister....................................................................................................................... 513

544

Rettelser

BILLEDFORTEGNELSE

Side

Vartov set fra Hovedbrandstationen............................................................. 11 Plan af Vartovs Stueetage. 1915...................................................................... 16 Alteret i Vartovs K ir k e ...................................................................................... 25 Vartovs Grønnegaard før Opstillingen af Grundtvigs Statu e 29 En Stue i Vartov................................................................................................. 31 Plan over Udgravningen i Vartovs Gaard 1927 .................................. 50 Snit af Vestervold i Vartovs G a a rd ............................................................. 51 Gesims paa Helligaands Kirkes N ordm u r................................................. 65 Helligaands Kirkes Kors Nordside.................................................................. 68 Snit af Helligaands Kirkes N ordm u r........................................................... 69 Plan af Helligaandsklostrets F u n d am en ter............................................... 75 Rekonstrueret Plan af Helligaandsklostret................................................. 79 Fragment af Gravsten, fundet i H elligaandskirken............................... 82 Voksmedaillon af H olb erg................................................................................. 119 Kort over H u su m ..................................................................................... 170—71 Kort over V an løse........................................................... 175 Kort over E m d r u p ............................................................................................ 177 Pakhuset »Den gamle Grynmølle« 1 9 3 4 .................................... 181 Stik af Dokken, 1746 .......................................................................................... 183 Det sammenstyrtede Pakhus »Den gamle G rynm ølle«....................... 197 Civiletatens Materialgaard................................................................................. 243 Materialforvalterbolig i Fæstningens Materialgaard.............................. 247 G. D. Anthons Tegning til et nyt Materialhus....................................... 253 Plan af Civiletatens Materialgaard................................................................. 257 Hestgardens Kaserne, senere A rtillerikaserne......................................... 261 H. V. Bissen i sit A te lie r .............................................................. Johanne Luise Heiberg. Maleri af Aumont 1832—33 ..................... 271 Johanne Luise Heiberg. Maleri eller Litografi af Bærentzen . . . . 279 Hansine Pouline A ndræ ................................................................. 286 Nicoline Christine Andræ, f. H o lm ................................................. 291 Kort over Møen, tegnet af C. G. A n d ræ ................................................... 295 Østerbrogade 7 C, Andræs Hjem 1859—93 .............................................. 296 C.. G. Andræ. Maleri af Otto Bache 1884—85 ..................................... 305 Johanne Luise Heiberg. Maleri af Marstrand 1858—5 9 ................... 311 Kronprins Frederik (V). Radering af H. Miani 1745 ........................ 387 Frederik Vs Katafalk i Christiansborg Slotskirke 1 7 6 6 . . . ............. 389

267

Badehusene i København 1832...................................................................... 401 Nyhavn med den botaniske H a v e ............................................................... 413 Det Classenske B ib lio tek ................................................................................... 415 Mønt- og Medaillecabinettet paa R osen borg.......................................... 417 Kort over Husum 1781 ..................................................................................... 429 Kort over Husum 1807 ........................................................ ! ......................... 431 Kort over Husum 1889—90 ........................................................................... 433 Alterklæde fra Maribo K ir k e ............................................................... 434—35 Asiatisk Kompagnis Pakhus. Kobberstikfra »Danske Atlas« . . . . 439 Asiatisk Kompagnis Pakhus. Fotografi c. 1900 ....................................... 445 Den ældste Esplanadepavillon ...................................................................... 485 Grundrids af de to ældste E splanadepavilloner................................... 486 Den næstældste E sp lanadepavillon............................................................ 487 Esplanadepavillonen 1869 ................................................................................ 491 Den nuværende E sp lanadepavillon ............................................................ 493 Plan af Husene paa den søndre Esplanadeved K astellet............... 499 Side

FRA »HELLIGAANDSHUSET« OVER »VARTOV« TIL »GAMMEL KLOSTER« Tale ved Nedlæggelsen af Grundstenen til »Gammel Kloster« den 23. Maj 1933. Af ERNST KAPER. D eres Majestæt, Hr. Socialminister, høje Repræsen­ tanter for Staten, for Københavns Kommune og dens Borgerskab. Kære Husfæller i Vartov. Magistraten beder Deres Majestæt og Dem alle mod­ tage vor bedste Tak, fordi De i Dag vil vise denne gamle Institution, vel næst efter Metropolitanskolen Byens ældste, den Ære at deltage i dens Fest. Jeg vender mig først til de Gamle fra Vartov: Hele det mægtige Hus, vi nu bygger, er jo blevet til for Deres Skyld og til Brug for Fremtidens gamle Men­ nesker her i Staden. Da vi derfor syntes, at De skulde være repræsenteret ved de yngste og rørigste blandt Dem, og fandt paa at køre dem herud i en stor Turistbil, fandt Tanken saa stor Tilslutning, at alle vilde med paa »Skov­ turen«, undtagen lige de allerældste og svageste paa Sygestuerne. Herligt! Da Gennemsnitsalderen ligger ved de 75 Aar (to af vore Gæster i Dag er over 90), repræ­ senterer De jo saa mange Tusinde Aar, at vor Stiftelses Alder (ca. 650 Aar) ganske blegner derved. Selvfølgelig skal De med til Stadsen, og da jeg nu mere end til Dem maa tale til de fine Folk, der ogsaa er kommet, kan jeg til Trøst fortælle, at der er Chokolade til Dem alle, naar

2

Ernst Kaper

De kommer hjem. Saa kan De »faa en Dag ud af det«, som man siger. Det er jeg blevet enig 0111 -— jeg havde nær sagt med »Justitsraaden«. Det er Inspektør Abra- hamsen aldeles ikke, men da han som en ung Mand i Trediverne afløste den tidligere virkelige »Justitsraad«, blev de Gamle ved med at bruge denne Titel ogsaa til den nye Inspektør, lige indtil denne ved sin Anvendelse efterhaanden noget mærkværdige Titel var ved at for­ svinde. Ældre Tiders højeste Maal for en Mands Tanke og Daad var »Heroisme«, Offer af alt, Livet med, for, hvad han havde kært. Vor Generation fik ligesom nok deraf ved Verdenskrigen, der ødelagde Menneskene værre end alle Ægyptens ti Plager. (Den synes dog spontant at stikke Hovedet frem igen). I Stedet derfor sætter man et andet gammelt Ideal frem for Menneskene. Aldrig er der blevet talt saa meget 0111 »Kultur« som siden den store Katastrofe. Mange Gange i saa besynderlige F o r­ mer, at man uvilkaarligt mindes den store Digters Ord: denn eben wo Begriffe fehlen, da stellt ein Wort zur rechten Zeit sich ein. Lad mig forsøge det maaske haabløse, at definere i alt Fald nogle Sider af dette usikre Begreb. Jeg vil da vove at paastaa, at tre Ting omfattes af Begrebet Kul­ tur: en vis Beherskelse og Hensynsfuldhed i Udtryk og Optræden, helst ogsaa med Godhed i Sind og Handling som Baggrund derfor; dernæst en vis historisk Begri­ belse af Menneskeslægtens Tankegang og Adfærd til de forskellige Tider, og for det tredie: en Frygt for at stivne i tomme Former. Derfor vil man ikke blot mindes bagud, men ogsaa handle fremad. E r der i denne Op­ stilling blot noget af det rigtige, tø r jeg paastaa, at vi i Dag er samlede som Parthavere i et stort Kulturværk.

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«

Thi vi er samlede for hensynsfuldt, uegennyttigt og kærligt at værne om de Gamle, der er gaaet ud af Ar­ bejdets Slid og Strid. Vi fortsætter, hvad Kirken ha r be­ gyndt, Kongerne ha r fremmet og siden Borgerskabet har overtaget. Derfor ha r vi bedt just de Gæster, vi har Æren og Glæden af at se her, og jeg takker alle, der ha r hjulpet hidindtil: Socialministeren, der ha r faaet den sjældne Glæde just nu at faa et samlet Udbytte af sit Livsværk, og med ham hans Embedsmænd, hvis Vel­ vilje vi ej heller forgæves har paakaldt; Kommunalbe­ styrelsen, der dels h a r købt vor gamle Bygning — for hvis fortsatte Brug i den offentlige Forsorgs Tjeneste jeg ønsker alt godt, og for hvis Bevarelse af de historiske og arkitektoniske Værdier indenfor det muliges og for­ nuftiges Grænser jeg gerne beder her — og dels har garanteret for det store Byggelaan; Nationalbanken, der har ydet dette paa særlig gode Vilkaar, og endelig vore egne Embedsmænd, Kontorchef Sigurd Thorsen, Inspek tøren, der ogsaa har hjulpet med at finde det historiske Stof frem, og Byggekomitéen; dernæst Arkitekt Rafn, Ingeniør Holm, Haandværkere og Arbejdsmænd, der nu er gaaet i Gang. Jeg glemmer derved ikke min tidligere Kontorchef, nu Direktør August Nielsen, der som Søn af vor store Byhistoriker, Dr. Oluf Nielsen, h a r arvet sin Faders Kærlighed til Byens Fortid og for nu 16 Aar siden ved min Embedstiltrædelse manede mig til at bevare denne ældgamle Institution ved at forny dens Vilkaar. Det ha r altsaa taget sin Tid. Men derved føres jeg over til den anden Side af dette Kulturværk: dets begivenhedsrige Historie. Aar 1296, under Kong Erik Menved, grundlagde Bispen i Roskilde Johannes Krag »Helligaandshospitalet« i København. Vi ha r endnu Pergamentshaandskriftet bevaret. Byens Borgere maatte yde deres Bidrag. Det kom til at ligge, hvor nu Helligaandskirken knejser. Det

Ernst Kaper

4

var bestemt for Syge, Svage og Gamle, der ikke mere havde Kræfter nok til at gaa rund t og tigge. Saadan var Vilkaarene dengang. I Stedet foretog Munke, de saa- kaldte »Helligaandsbedere«, stadige Indsamlinger. Stedet forblev det samme i 310 Aar. I de derpaa føl­ gende 60 Aar var der stort Skifte. Saaledes laa det en Tid lang ude ved »Rosbæk Vandmølle«, paa et Sted, der hed Warto — et vel sagtens plattysk Navn (giv Agt!) paa en Kro af samme Slags som Kørom, Slukefter, Springforbi o. s. v., et Navn, som ikke blot bruges ved dette Sted endnu, men siden indtil Dato er blevet hæ n ­ gende ved vor Institution, efter at den var flyttet til sit nuværende Sted, hvor den forblev i 270 Aar. Vil den her i »Klostervænget«, der af Byen paa Forhaand er op­ kaldt efter Gammel Kloster, ogsaa for Aarhundreder faa sit tredie blivende Sted? Jeg vil i spredte, springende Træk følge dens Historie fremad og fortælle et og andet karakteristisk om Kir­ kens, Kongernes og Borgerskabets Omsorg for Hospi­ talet. Da Christoffer af Bayern gjorde København til Hoved- og Residensstad, bestemte han i sin »Stadsret«, at Ba­ gere, som blev grebet i at sælge undervægtigt Brød, skulde aflevere hele deres Lager til Helligaandshuset. Ankomsten af »Fyrster, Baroner, Krigsmænd og Væb­ nere« til Residensen gav Klosteret en ny Opgave for en Tid: som Hittebørnshospital! Kong Christian den Første gjorde af Hospitalet et rig ­ tigt Kloster. Af hans Nybygning staar endnu Hellig­ aandshuset, een af Byens ældste bevarede Bygninger, nu brugt som Menighedshus for en af Magistratens 8 Kir­ ker, Helligaandskirken, og som Kredsbibliotek under vor Magistratsafdelings Folkebiblioteker. I Grunden bag dette ha r vi nylig med kyndig Assistance søgt og fundet Re­ sterne af Klosterets andre Fløje.

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«

Til Klosterets Drift gav Kongerne i Tidens Løb Ejen­ domme og Jordskyld i og udenfor Byen, Privatmænd Gaver (en Gang en Hest, en anden Gang 10 Flæskesider), i Reglen for at faa holdt Sjælemesser, andre dog for at bespise Fattige, og en Gang ogsaa for at en af d isse, kunde faa et Bad! (Vi faar nu en fin Badeanstalt i Kæl­ deren af det nye Hus!). En Tid lang solgte Klosteret Aflad. Ved Reformationens Indførelse ophævedes Klosteret, r der for Resten i nogen Tid havde givet de lutherske Prædikanter Husly. Det blev atter kun Hospital. Kong Christian den Tredie gav Hospitalet den særlige Opgave at bespise tolv Studenter (Grundlaget for det nu ­ værende »Kommunitet«). Efter Datidens Skik dispute­ rede disse Studenter paa Latin til Maden om Emner, der var — ja, lad mig sige »god Latin« den Gang i den lærde Verden, og som nu forekommer os lige saa futile og pudsige, som mange af Nutidens »videnskabelige« Forklaringer af Natur og Menneskeliv sikkert vil fore­ komme Fremtiden. Da Hospitalet stadig kaldtes »Klo­ steret«, forstaar vi, hvad Holberg sigter til, naar han taler 0111 »Klosterlatin«. Det var Kong Christian den Fjerde, der for at bruge Bygningerne til Tugthus flyttede »Klosteret« ud til Var­ tov paa Strandvejen. Siden gav vor Hovedstads store Bygmester Hospitalet nye og gode Bygninger paa det Sted, hvor nu Trianglen er. Desværre for Klosteret var det et Led i Byens Befæstning og havde Volde og Grave omkring. Under Svenskekrigen, da Danske og Svenske reves 0111 Byen, rullede Kanonkugler ind mellem Hus­ fællerne, og til sidst maatte hele Bygningen rives ned. Christian den Fjerde havde ogsaa givet Stiftelsen dens Fundats, der endnu ikke er sat ud af Kraft. Det hedder heri, at den særlig skal hjælpe de Medborgere, der »have udi deres Velmagt ført et ærligt Levned, og synderligen

Ernst Kaper

6

dem, som have holdt Kongens og Byens Tynge her udi Vor Kiøbstæd Kiøbenhavn«. Kongen havde selv gjort flittig Brag af sin Ret til at belægge Senge i »Vartov«. Saaledes indlagde han ogsaa »Jacob Skriifuer, fordum borgemester udi Kiøpnehafn«. Min gamle Kollega har altsaa baade syntes Kongen at have været en ærlig Mand og at have baaret Kongens og Byens Tynge ret — og saaledes kan denne gamle Vartovsmand endnu tjene Byens Borgmestre til Forbillede. Hidtil havde Stiftelsen ydet fuld Forplejning — god og rigelig. Hvad mener man om, at der Mortensaften blev givet hvert af Med-»Lemmerne« 1/4 Gaas med Æbler og Svedsker og desuden Hvidkaal, Kødpølse, 3 Hvede­ brød og lV 2 Pot 01? Senere afløstes Naturalforplejnin- gen af Kostpenge: 90 Øre pr. Uge, der dengang slog godt til; men nu — de udbetales endnu som »Ugepenge« den Dag i Dag — er vi glade for Aldersrenten. Efter otte Aars Omflakken (i Pilestræde og Christians- havns Børnehus) erhvervedes den nuværende Ejendom, Tyge Brahes Hus. I Grunden ha r Nationalmuseet i 1929 gravet paa vor Tilskyndelse og fundet Sporene af Absa­ lons Vold, vor Bys ældste Befæstning, og vi ved ogsaa, at Tyge Brahes Observatorium paa »Vandmølletaarnet« ha r ligget paa Hospitalets Grund. Omkring 1750 blev Tyge Brahes gamle Gaard revet ned og erstattet af en Nybygning, som Kronprins Christian nedlagde Grund­ stenen til. 1755 afløstes Kirkesalen af den nuværende Kirke, som Grundtvig siden var knyttet til. Den ejes nu — efter nærmere Aftale med Kommunen, truffet i min Borgmestertid — af Vartov frie Menighedssamfund. Midt i det 19. Aarhundrede sattes der en Etage ovenpaa, og jeg ha r ladet Gaardens F irkan t lukke af for et hæs­ ligt Udsyn til en Nabogaard. Bygningen er forblevet endog meget smuk, enkel og ædel baade udadtil og ind til Grønnegaarden med dens Statue af Grundtvig. Da Grund og Bygning erhvervedes 1665 af Kammer

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«

herre Vind, kostede den 3200 Rdl. Nu h a r vi solgt den til Kommunen for Ejendomsskylden 1,700,000 Kr. Den tredie uomgængelige Faktor i en sand Kultur var Sansen for Fremskridt. Ved Gammel Klosters Opførelse tilsigtes der en gen­ nemgribende Modernisering, som jeg kun vil karak te­ risere med faa Streger. Den gamle Drift var helt baseret paa store Fælles­ stuer. Beboerne var i sin Tid stuvet sammen i indtil 10 0 Senge paa en Stue, Sengene i to Højder, som de moderne Køjesenge. Fællesstuerne var hver paa sin Side i begge Etagerne aabne ud mod Kirken, indtil denne flyttedes. (Paa det sidste er vi for saa vidt vendt tilbage dertil, som vi ha r Radiogudstjeneste paa Sygestuerne). Efterhaanden blev Stuernes Belægning indskrænket, saa det normale var 12 Senge. Vi ha r nu kun 4 paa een Stue, og vi ha r endda faaet indrettet henimod 50 Ene­ stuer ved Afskildring. Men Tallet af Husfæller, der end­ nu for 100 Aar siden var op imod 500, og ved min Til­ træden mellem 200 og 300, er nu, navnlig paa Grund af den Overgangssituation, hvori man i nogle Aar har levet, sunket til 80. I det nye Kloster h a r vi — udover Sygestuerne paa hver 6 Senge — henimod 300 Lejligheder, hvoraf 200 virkelige smaa Lejligheder paa eet Værelse, Resten med lidt mere. Halvdelen maa vi i alt Fald til at begynde med leje ud: vi har allerede Forespørgsler i Hobetal. Foruden paa at flytte de nuværende Beboere til disse moderne komfortable Forhold, ha r vi ogsaa maattet tænke paa at ordne os med alle »de private Senge«. Ikke færre end 280 Personer og Institutioner, helt op til. Universitetet, ha r i Tidens Løb erhvervet og for saa vidt bevaret Indlæggelsesret til Senge i Vartov. Benyt­ telsen af denne Ret har dog været stærkt faldende paa Grund af Stiftelsens utidssvarende ydre Forhold.

Ernst Kaper

8

I og for sig ha r denne Ordning været en daarlig Fo r­ retning, for saa vidt som Værdien af de Penge, der i sin Tid er ydet derfor, er svundet saa stærkt ind. Dog har vi haft stor Hjælp i vor Obligations-Formue til en Værdi af over 1I2 Million Kroner, hvortil kommer en Legat-Ka­ pital paa over 700,000 Kroner. Vi ha r nu truffet en Ord­ ning med de Indlæggelsesberettigede, saa at de for hver 4 Senge faar en lille Lejlighed, for 1 Seng altsaa Belæg­ geisen hver fjerde Gang en Lejlighed bliver ledig. Blandt dem, der ha r stiftet »Senge« i Vartov, kan næv­ nes 3 af Landets Dronninger: Dronning Dorothea, Christiern den Førstes Enke, den samme, som ha r skænket Brudene i København »Dron­ ning Dorotheas Brudesmykke«, (der nu efter et kort Forsøg paa at benytte det ved de borgerlige Bryllupper — nu er de blevet for mange dertil — atter findes paa Bymuseet). Hun skænkede den nye Hovedstads Hospital 12 Senge. Dernæst Dronning Christine, Kong Hans’ Frue, som skænkede 2, og endelig Dronning Sophie Amalie 2 Senge. Mange i Danmarkshistorien kendte Mænd er ogsaa iblandt Giverne: Peder Oxe gav saaledes 8 Senge og truer i Gavebrevet dem, der maatte bryde hans Fundats, med Guds evige Vrede, Hævn, Straf og Formaledidelse — og den er yderligere underskrevet af Rigskansler Niels Kaas, Jørgen Rosenkrans, Peder Bille og Christoffer Walken- dorf. Der er Biskop Jesper Brochmand o. m. fl. Vi ha r Donatorer lige fra saa stadseligt titulerede som Giverne af »Helts og Pelts Senge«: Bestalter Etatsraad, Justits- raad og Krigsraad, Assessor i Højesteret samt Borgmester i København Helt og Hustru Dorothea Marie Pelt (— den Borgmester var kommet bedre fra det end salig J a ­ cob Skriver — ), til Fisker og Borger Elias Johansen og Hustru Pernille Eliases. Vi ha r »Brygger Griis’s Senge«, og vi h a r ogsaa »Møens Senge« — det er altsaa Øen Møen, der var Giver.

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster« 9 Alle disse Navne vil vi selvfølgelig bevare for vore nye Lejligheder, ikke blot af Frygt for Peder Oxes »Forma- ledidelse« — og de vil kunne suppleres af nye ædle Gi­ vere: Stiftelser og Personer, der vil skabe et Minde va­ rigere end Indsk riften paa en Gravsten. Vil nu denne Modernisering ogsaa vinde de nuværende Stiftelsesbeboeres Tilfredshed? Ja, mon? Jeg vil fortælle et Par smaa Oplevelser, for at afveje for og imod: den første, den allerførste, der i Sommeren 1917 søgte mig som Borgmester, var en meget gammel Mand, der straks indenfor Døren bukkede dybt for mig og sagde: Deres Højvelbaarenhed. Det lod sig jo høre. Da jeg havde faaet bragt ham til Sæde, sagde han med næsten grædende Stemme: »Jeg beder Deres Højvelbaa­ renhed saa inderligt om at hjælpe mig ud af Vartov. Jeg bliver saa melankolsk af at være der«. Jeg blev ganske forbløffet. Ærlig talt troede jeg, at der kun var Koner i Vartov, og dernæst at gamle Folk, tilmed i denne haarde Bolignøds-Tid, nærmest stod i Kø for at komme ind. Jeg hjalp ham, ogsaa til at faa sit Indbo med ud. Paa det Punkt tager vi det nu lempeligere og lempeligere. — Stuefællesskabet har hos mange fremkaldt en fin og smuk Resignation og en rørende gensidig Hjælpsomhed, men maa nu begrænses og forlades. Indbyrdes Strid er jo heller ikke helt udelukket blandt gamle Folk. Oprindelig var der slet ikke Kakkelovne i »Vartov« i den nuværende Bygning, skønt der i Stueetagen endda var Stengulv. Det hændte derfor, at gamle Folk gik i Seng om Efteraaret for at holde Varmen og først stod op igen 0111 Foraaret. Da man sidste Gang reformerede Opvarmningen for en Snes Aar siden under min Fo r­ gænger, E tatsraad Dybdal, fra gamle Ovne, der holdtes rødglødende ved Fyring med Kul Døgnet igennem, til Døgnbrændere med Koksindfyring, blev Meddelelsen

Ernst Kaper

10

modtaget med hjerteskærende Jammer af Beboerne. Nu bliver der Centralvarme! Og vi flytter Stiftelsen bort fra Byens Centrum. Hvad har Beboerne ikke før kunnet se ud paa fra deres egne Vindver! Ja, først paa deres egen Kirkegaard dér, hvor der nu bag Lurblæserne er Parkeringsplads. Det ha r passet for den Tid, da hver voksen havde sin sidste Klædedragt liggende beredt. Siden blev det P lad­ sen for Kagstrygning og Brændemærkning af Misdædere, en Folkefornøjelse i hine Tider paa Højde maaske med vore Dages »Landskampe«. Alt det vilde mildest talt ikke virke tiltrækkende mere, men Centrum er nu Cen­ trum. Vi haaber dog, at andet maa kunne opveje Sav­ net. Vi h a r gjort vort bedste. Jeg tillader mig nu at vende mig til Deres Majestæt for at bede Dem om — naar jeg sluttelig h a r oplæst Grundstensdokumentet — at foretage den smukke sym­ bolske Handling: at indmure Grundstenen. Jeg mener at have bevist, at Deres Majestæt ved denne Imødekommenhed over for vore Ønsker vil slutte Dem til en ældgammel kongelig Tradition: Jeg h a r kunnet nævne 5 danske Konger og 3 danske Dronninger som Klosterets Velgørere. Men hvad der er mere end dette: enhver af os kender, Landet over kendes Deres Maje­ stæts gode Omsorg for Fattige og Syge, for Børn og Gamle. Københavns Magistrat ha r selv paa nærmeste Hold været Vidne til Deres Majestæts personlige Varme og personlige Arbejde for den store Indsamling, der iværksattes under vor Tids største Nød, en Indsamling, der ikke blot af Navn, men af Gavn bærer Navnet: »Dronningens Indsamling«. Det er saaledes ikke blot med undersaatlig Ærbødig­ hed, men i Taknemmelighed, jeg — efter Oplæsningen af Dokumentet, der indmures — vil bede Deres Majestæt nedlægge Grundstenen til Gammel Kloster.

Fig. 1. Vartov set fra Hovedbrandstationen.

VARTOV HOSPITALS BYGNINGER. Af FR. WEILBACH. V artovs Bygninger er, som vist almindelig bekendt, opført under Frederik IV og Christian VI. Selve Stiftelsen, hvis Historie ikke skal behandles her, er langt ældre. Man maa imidlertid, naar man ser paa det store Bygningskompleks med dets alvorsfulde Præg af gammel Barokarchitektur, gøre sig klart, at sit nuvæ­ rende Udseende med de fire Fløje i tre Stokværk ha r Vartov først faaet ved en Ombygning i Aarene 1856—60. Før den Tid bestod Stiftelsen af flere uensartede Dele: først den gamle trefløjede Gaard ud til Løngangsstræde, Voldgaden og Farvergade (Matr. Nr. 132 af Vester Kvar­ ter); den var i to Etager med 3-Fags Kviste ud imod Volden og Farvergade, men i Løngangsstræde kun en Frontispice over Indgangsdøren. Dernæst i Løngangs­ stræde Kirken, som var i Rokokostil (Matr. Nr. 160), og

Fr. Weilbach

12

et smalt Hus i fire Etager (Matr. Nr. 159), som var Stif­ telsens Sygehus. Endelig i Farvergade to ligeledes se­ nere erhvervede Huse (Matr. Nr. 133 og 134). Til det sidste hørte en grundmuret Sidefløj, som endnu danner Gaardens Afslutning mod Øst1). Den Grund, hvorpaa Vartovs ældste Bygninger staar (Matr. Nr. 132), købte Forstanderne for de fattiges Væ­ sen 1666 af Hr. Joachim Frederik Vind til Gjerdrup. Købesummen, 3200 Rdl., var skænket af Jørgen Willum- sens Enke Ellen. Paa Festsalen hænger endnu et Maleri, som ifølge et Inventarium fra 1775 »skal presentere Ellen Sal. Jørgen Willumsens og hendes 2de Mænd, der haver givet Pladsen, som Hospitalet staar paa tillige med de da værende Bygninger«. De to Mænd ligner hinanden saa meget, at man maa tro, at de ha r været Brødre. Den ene, den sidste Ægtemand, holder Ellen Willumsen i Haanden. I denne gamle Gaard, som i sin Tid havde tilhørt TygeBrahe, boede Stiftelsen i omtrent 60 Aar. Den havde ligesom den senere Bygning tre Fløje, en i Løngangs­ stræde, en mod Volden og en i Farvergade og desuden en Længe i Gaarden. Tilsidst var Bygningerne dog ble­ vet saa brøstfældige, at Forstanderne, ogsaa kaldet Di- recteurerne for de fattiges Væsen, som paa den Tid var Ceremonimester og Gehejmeraad Vincentz Lerche, As­ sessor i Højesteret Niels Slange, Biskop Christen Worm og S. C. Lemvigh, fandt det nødvendigt at opføre en ny Hospitalsbygning i Løngangsstræde. Den 10. December 1723 fik Hospitalsforstander Ulrich Friederich Midler Ordre til at opbyde den gamle Bygning offentlig til Ned­ 9 Kilderne til den følgende Fremstilling er en Samling Dokumen­ ter og Inventarier i Raadstuearkivet; endvidere Brandtaksationerne i Landsarkivet, og af trykte Kilder især N. Jonges »Kjøbenhavns Be­ skrivelse« (1783).

Vartov Hospitals Bygninger

13

brydning den 23. December paa Conventhuset1). Om Opførelsen af den nye ogsaa blev opbudt ved Licitation, kan ikke ses af Akterne; men det er sandsynligt, da det skete saaledes et Par Aar senere med Sidefløjen ved Vol­ den. Hvad man derimod kan se, er, at Entreprisen blev overdraget »Mons1’ Ivrieger«, den senere Overlandbyg- mester2). Med ham blev der 31. Januar 1724 sluttet en Kontrakt, hvis Indhold ikke er nærmere bekendt. Der gik dog flere Maaneder, inden Krieger kunde be­ gynde paa Arbejdet. Det var nemlig ikke lykkedes at sælge det gamle Hus. Den l.M a j blev der holdt en ny Auktion, som heller ikke gav noget Resultat, og en tredje Auktion maatte berammes til den 10. Maj. Her maa Huset være blevet solgt; thi samme Dag modtog Forstander Muller en Skrivelse fra »Commissionen paa Conventhuset«!) om, at han skulde have flittig og nøje Indseende med, at den nye Bygning blev forsvarligt opført efter Kontrakten med Sr Krieger, navnlig at der blev anvendt kon trak t­ mæssige Materialier og at Grunden blev forsvarligt lagt. Til større Sikkerhed skulde han for Betaling antage en Murmester eller anden bygningskyndig Mand som Med­ hjælper. Skønt Krieger paa det Tidspunkt var kgl. Byg­ ningsinspektør, h a r man altsaa fundet det nødvendigt at se ham godt paa Fingrene. De andre gamle Bygninger blev foreløbig staaende, og de Gavle, der vendte mod den nye Bygning, blev afstivet med Tømmer og opmuret med nye Mursten. Imidlertid blev der den 29. Juni sluttet en ny Kontrakt med Krie­ ger, hvorefter Muren skulde være mindre tyk. I den fø r­ ste Kontrakt var der forlangt 1V 4 Alen i nederste og 9 Conventhuset paa Hjørnet af Silkegade og Pilestræde var en Fattigvæsenet tilhørende Bygning, hvor forældreløse Børn blev op­ tagne.

-) Om Krieger se Artiklen i 2. Række II, S. 467 ff. s) Denne Kommission var underordnet Direktørerne.

F r. W eilbach

14

1 A le n i ø v e r s t e E t a g e ; n u b le v T y k k e l s e n n e d s a t t il 1 A le n o g 3/4 A le n . K o r t e f t e r , 1 0 . J u l i , f i k M ü lle r B r e v o m , a t o g s a a F u n d a m e n t e t , s o m e f t e r K o n t r a k t e n s k u ld e v æ r e 2 A le n b r e d t , m a a t t e f o r m i n d s k e s m e d 1/4 A le n ; m e n B y g n in g e n s B r e d d e m a a ik k e f o r a n d r e s . B jæ lk e r n e s k a l, n a a r d e e r a f s k a a r n e , v æ r e 2 1 A le n la n g e . M a n s e r h e r a f , a t F u n d a m e n t e t f ø r s t e r b l e v e t la g t i J u l i 1 7 2 4 1). A r b e jd e t g ik n u s in G a n g in d t il 2 1 . N o v e m ­ b e r , d a M i d le r f i k e n n y S k r i v e l s e f r a D i r e k t ø r e r n e . D e t v a r b le v e t d is s e f o r e b r a g t , » a t d e M u u r S t e e n e , s o m o v e n t il u d i W a r t o u H o s p it a ls n y e B y g n in g b l i v e r la g t , i k k e s k a l v æ r e d y g t ig e o g g o d e n o k « ; d e t s k u ld e M i d le r e f t e r s e , o g t illig e » f o r n e m m e h o s M u u r m e s t e r e n 2), o m h a n h o l ­ d e r f o r r a a d e l i g t i s lig v a a d t o c f u g t i g t V e i r M u u r e n a t o p r e is e , s a a v e l s o m o c , o m s a m m e M u u r k a n d f o r v e n t e s a t f a a s in f u ld k o m n e T ø r r e , f ø r e n d F r o s t e n s k u ld e p a a ­ k o m m e « . H v a d d e r k o m u d d e r a f , f a a r v i i k k e a t v i d e ; m e n V i n t e r v e j r e t s y n e s a t h a v e v æ r e t g u n s t ig t n o k t il, a t A r b e jd e t k u n d e f o r t s æ t t e s ; t h i v e d B e g y n d e ls e n a f F e ­ b r u a r 1 7 2 5 v a r T a g e t r e j s t o g b e la g t m e d T a g s t e n . K r i e ­ g e r s ø g te i d e n A n le d n in g o m a t f a a d e n h a l v e P a r t , 2 5 0 0 R d l., a f d e t, s o m h a n e n d n u h a v d e t i l g o d e p a a s in E n t r e p r i s e , o g d e t te b l e v b e v i lg e t a f D i r e k t ø r e r n e , » o m - e n d s k jø n d t T a g e t p a a B y g n in g e n i k k e a ld e le s e r t ils k e l - le t ( u n d e r s t r ø g e t ) o c f u l d f ø r t « . I L ø b e t a f S o m m e r e n 1 7 2 5 b l e v B y g n in g e n h e lt f æ r d i g u d v e n d ig o g in d v e n d i g , s a a a t D i r e k t ø r e r n e d e n 2 2 . O k ­ t o b e r k u n d e a n m o d e S t a d s b y g m e s t e r J o h a n A lb r e c h t H ille r o m s a m m e n m e d t o p a a d e n T id m e g e t k e n d t e H a a n d v æ r k s m e s t r e , M u r m e s t e r L a r s E r i c h s e n o g T ø m ‘) Jonge fortæ ller, at Grundstenen blev lagt af Kong Christian den

Sjette, som daværende K ronprins, den 1. Maj 1726. Det er maaske blot en T rykfejl fo r 1724; men denne fejlagtige Datering er senere gaaet igen i den topografiske L itteratu r. 2) Der menes sikkert den kontrollerende Murmester.

V artov H ospitals B ygn in ger

m e r m e s t e r P o u l O lu fs e n , a t ta g e S y n o v e r B y g n in g e n i N æ r v æ r e ls e a f E n t r e p r e n ø r e n , s o m i d e n n e S o m m e r v a r a v a n c e r e t t il O v e r la n d b y g m e s t e r . S y n s f o r r e t n i n g e n , d e r b l e v h o l d t 3 1 . O k t o b e r , f o r l ø b o v e r m a a d e g u n s t ig t f o r K r ie g e r . D e r m a n g le d e k u n a t s æ t te T r a p p e s t e n f o r a n I n d g a n g s d ø r e n t i l G a d e n o g T r i n f o r a n d e t r e D ø r e t il G a a r d e n . M e n d e t te h a v d e s in g o d e G r u n d ; I n d g a n g s ­ d ø r e n v a r n e m lig b le v e t t i l m u r e t in d v e n d ig , » d a d e r in g e n U d - e lle r I n d g a n g s k a l v æ r e d e r « . G r u n d e n d e r t il v a r , a t m a n h a v d e b e s t e m t a t o p s t i lle e t A lt e r h e r lig e o v e r f o r I n d g a n g e n f r a G a a r d e n . H v a d D ø r e n e t i l G a a r d - s id e n a n g i k , k u n d e d e r ik k e læ g g e s T r i n f o r a n d e m , d a G a a r d e n s N iv e a u v a r f o r h ø j t ; f o r ø v r i g t la a a lle T r a p p e ­ s te n og» T r i n f æ r d i g h u g g e d e i G a a r d e n . K r i e g e r h a v d e d e r im o d u d f ø r t e n D e l A r b e jd e u d o v e r d e t f o r l a n g t e . L æ n g d e n t il G a d e n v a r 8 5 7 * A le n , t i l G a a r d e n 9 0 A le n , m e d e n s d e r i K o n t r a k t e n v a r f o r l a n g t 8 6 å 8 7 t i l G a d e n o g 8 7 t i l G a a r d e n . K r i e g e r h a v d e a lt s a a u d n y t t e t A r e a le t b e d r e v e d a t s æ t te d e n s k æ v e G a v l m o d V o ld e n . H ø jd e n v a r b le v e t 1 3 A le n o v e r d e h u g n e K a m p e s t e n s U n d e r k a n t i S t e d e t f o r 1 1 A le n . M u r e n v a r d e s u d e n i n e d e r s t e E t a g e 7 7 2 T o m m e , o g i ø v e r s t e 3 T o m m e r t y k k e r e e n d e f t e r K o n t r a k t e n . D e r v a r o g s a a s a t e n P o r t a l a f B r e m e r s t e n f o r d e n m e lle m s t e D ø r t i l G a a r d e n , d a d e n n e s k u ld e v æ r e H o v e d in d g a n g . S y n s f o r r e t n i n g e n g iv e r o g s a a d e n O p ly s n in g , a t d e r v a r » G a l le r i e r « i b e g g e E t a g e r m e d 4 8 P i l le r o v e n o g n e d e n s a m t t o T r a p p e r . O g s a a J o n g e o m t a le r i s in B o g ( 1 7 8 3 ) » a a b n e G a lle r ie r , s a a a t d e r k a n a lt i d k a n h a v e s T i ls y n m e d I ld o g L y s « . H o s p it a le t v a r n e m lig in d r e t t e t p a a d e n M a a d e , a t d e t h e le v a r i n d d e lt i f i r e s t o r e S a le , t o i h v e r E t a g e . I M id t e n v a r d e r e n K i r k e s a l, s o m g ik o p ig e n n e m b e g g e E t a g e r o g v a r a a b e n in d t i l d e f i r e S a le , s a a a t B e b o e r n e — L e m m e r n e , s o m d e d e n g a n g k a ld t e s — k u n d e h ø r e P r æ s t e n , s e lv o m d e la a t il S e n g s .

F r . W eilbach

16

Fig 2. Plan af Vartovs Stueetage. 19 15.

V arto v H ospitals B ygn in ger

17

D e r v a r a lt s a a in g e n S k i l le r u m i B y g n in g e n , o g n a a r O p ­ s y n e t p a s s e r e d e r u n d t a d G a lle r ie r n e , k u n d e d e o v e r s e d e t h e le . S e n g e n e v a r o p s t i lle t i f i r e R æ k k e r i e n S la g s A lk o v e r , s o m v a r a a b n e u d im o d G a lle r ie r n e . P la n e r n e i T h u r a s » D a n s k e V i t r u v i u s « v i s e r t y d e li g t A n o r d n in g e n . D e r v a r F l i s e r p a a G u lv e n e , o g R u m m e n e k u n d e ik k e o p v a r m e s ; m e n i S e n g e n e , s o m e f t e r d e n T id s S k i k v a r s t o r e S t a n d s e n g e m e d O m h æ n g , k u n d e m a n n o k h o ld e V a r m e n . N o g e t u r o l i g t o g u h y g g e lig t h a r d e r v æ r e t , o g K i r k e s a le n v a r , d a d e n t je n t e s o m G e n n e m g a n g s r u m , d e t m i n d s t h y g g e lig e S t e d . D i r e k t io n e n s P r æ s e s V in c e n z L e r c h e s y n e s a t h a v e o m f a t t e t V a r t o v s N y b y g n in g m e d m e g e n I n t e r e s s e . H a n s k æ n k e d e t il K i r k e s a le n e t k o s t b a r t A lt e r , s o m e n d n u s t a a r i d e n n u v æ r e n d e V a r t o v K i r k e , d o g m e d n o g e n F o r ­ a n d r in g , s o m s e n e r e s k a l o m t a le s . D e t e r , lig e s o m d e p r a g t f u ld e A lt r e , d e r e f t e r K ø b e n h a v n s B r a n d 1 7 2 8 b le v f o r f æ r d i g e t a f D i d e r ik G e r c k e n , F r . E h b is c h o g J u s t W i e - d e w e lt t i l K ø b e n h a v n s H o v e d k ir k e r , e n s t o r a r c h i t e k t o - n i s k O p b y g n in g , d e r n a a r h e lt o p t il L o f t e t . F i r e k o r i n - t h is k e S ø j le r f l a n k e r e r M id t f e lt e t , h v o r d e r d e n g a n g v a r e n m a l e t A lt e r t a v le , f o r e s t i l le n d e K o r s f æ s t e ls e n . U n d e r S ø j le r n e s e s V i n c e n t z L e r c h e s o g h a n s H u s t r u C a t h r in e H e d e v ig W i b e s N a v n e t r æ k o g V a a b e n s k jo ld e . V in c e n t z L e r c h e s k æ n k e d e o g s a a P r æ d i k e s t o le n , s o m n u e r in d s a t p a a A lt e r t a v le n s P la d s , m e n i K i r k e s a le n s t o d f r i t v e d e n P ille . D e n I n d d e lin g , s o m h e r e r b e s k r e v e t , f a n d t o g s a a , e f t e r B a r o k t id e n s s m u k k e S k ik , U d t r y k i d e t y d r e . D e t r e m i d t e r s t e a f d e 1 7 V i n d u e s f a g d a n n e r e t s æ r lig t M i d t p a r t i m e d e n s m u k S a n d s t e n s p o r t a l f o r d e n d e n g a n g h i k k e d e , m e n s e n e r e a a b n e d e I n d g a n g s d ø r . A f d æ k n in g e n f o r o v e n s v i n g e r s ig o p a d i e n B u e o v e r e t o v a l t F e lt m e d e n l a ­ t in s k I n d s k r i f t , d e r t y d e r s a a le d e s :

18

F r . W eilbach

H o s p i t i u m s u b l e v a n c l i s P a u p e r i b u s d e s t i n a t i o n , u t P i e - t a t i s P u b l i c æ E x e m p l u m e x s t r u x i t O f f i c i u m C u r a t o r u m . A n n o M D X X V 1). I n d s k r i f t e n e r f o r n y e t i v o r T i d ; m e n d e n g a m le S t e n , h v o r B o g s t a v e r n e v a r f o r g y l d t , o p b e v a r e s i B y m u s e e t . O v e r h e le M i d t p a r t ie t v a r d e r e n t r e k a n t e t F r o n t i s p i c e , o g d e r i s a a s K o n g F r e d e r i k I V ’s N a v n e c i f f e r m e lle m to O v e r f l ø d i g h e d s h o r n . D e n n e D e k o r a t i o n e r n u , e f t e r a t H u s e t v e d O m b y g n in g e n i 1 8 5 6 — 6 0 e r b l e v e t f o r h ø j e t m e d e n E t a g e o g e n t r e F a g s K v is t , f l y t t e t o p i F r o n t i - s p ic e n o v e r d e n n e . I ø v r i g t e r B y g n in g e n s Y d r e g a n s k e s im p e lt . F a ç a d e m u r e n e r o p f ø r t a f r ø d e , t e m m e lig s t o r e o g n o g e t g r o v e M u r s t e n ; m e n d e t b ø d e d e m a n p a a v e d e f t e r d e n T id s S k i k a t o li e m a le F a ç a d e n . M a n h u g g e d e F u g e r n e u d , m a le d e h e le M u r e n r ø d o g f y l d t e s a a a t t e r F u g e r n e m e d M ø r t e l. K r a d s e r m a n F u g e r n e u d , f i n d e r m a n d e n r ø d e F a r v e b a g v e d . V i n d u e r n e o m g iv e s a f f l a d e , m u r e d e I n d f a t n i n g e r m e d P u d s ; S a n d s t e n s I n d f a t ­ n i n g e r h a r d e r i k k e v æ r e t R a a d til. V i n d u e r n e e r s m a lle m e d t o R a m m e r o v e r h i n a n d e n . D e n n e F o r m k e n d e s f r a s a m t i d ig e B y g n i n g e r m e d S k y d e v i n d u e r , d e s a a k a ld t e e n g e ls k e V i n d u e r , s o m b r u g t e s m e g e t p a a d e n T id ; o g d e r e r n æ p p e n o g e n T v i v l o m , a t V a r t o v s V i n d u e r o p ­ r i n d e li g h a r v æ r e t a f d e n n e K o n s t r u k t i o n . S p ø r g e r m a n e f t e r V a r t o v s A r c h i t e k t , g i v e r B y g n in g s - d o k u m e n t e r n e o s d e t o N a v n e V i n c e n t z L e r c h e o g J o h a n C o r n e li u s K r i e g e r ; m e n h v o r le d e s m a n s k a l f o r d e l e A n ­ s v a r e t m e lle m d e m , e r i k k e le t a t a f g ø r e . V i n c e n t z L e r ­ c h e v a r s e lv A m a t ø r i B y g n in g s k u n s t e n ; h a n g jo r d e e n d o g i 1 7 3 9 e n T e g n in g t i l S p i r e t p a a F r u e K i r k e s T a a r n , s o m T h u r a , d e r e f t e r L e r c h e s D ø d ( 1 7 4 2 ) o p f ø r t e S p ir e t , i d e t v æ s e n t li g e m a a t t e f ø l g e 2). M e n v e d V a r t o v v a r h a n 9 Hospital bestemt til H jælp fo r de fattige; opført som et Mønster

paa offentlig Omsorg af Forstanderskabet. A ar 1725. 2) Fr. W eilbach: A rchitekten Lauritz Thura, S. 197 f.

19

V arto v H ospitals B ygn in ger

j o n æ r m e s t B y g h e r r e ; s o m s a a d a n h a r h a n v e l i d e s t o r e T r æ k b e s t e m t B y g n in g e n s M a a l o g I n d d e li n g ; m e n F a ­ g a d e n s U d f o r m n in g i D e t a ille n h a r h a n f o r m o d e n t lig o v e r la d t t i l K r ie g e r . I ø v r i g t e r d e r j o ik k e m e g e t, d e r h æ v e r F a g a d e n o p o v e r a lm in d e lig b o r g e r li g B y g n in g s ­ k u n s t . H jø r n e k v a d r e n e e r e t a lm in d e lig t M o t iv i d e n T id s A r c h i t e k t u r , o g V i n d u e s i n d f a t n i n g e r n e e r s a a s im p le s o m v e l m u lig t . P o r t a le n f o r I n d g a n g s d ø r e n e r s m u k ; m e n d e t e r i k k e s i k k e r t , a t K o m p o s i t io n e n e r o r ig i n a l. F o r b i ll e d e r k u n d e le t f i n d e s i d e g æ n g s e t y s k e o g h o l ­ la n d s k e A r c h i t e k t u r v æ r k e r . S k ø n t d e n n y e B y g n in g n u v a r f æ r d i g , v a r e d e d e t e t P a r A a r , f ø r d e n b l e v t a g e t i B r u g . M a n h a v d e h i d t i l t æ n k t s ig a t k u n n e b e n y t t e d e n D e l a f d e n g a m le G a a r d , s o m v a r b le v e t s t a a e n d e , t i l H u s h o ld n in g e n s F ø r e ls e m . m .; m e n i V i n t e r e n 1 7 2 5 — 2 6 e r D i r e k t ø r e r n e k o m m e t p a a a n d r e T a n k e r , f o r m o d e n t l i g p a a G r u n d a f , a t S t i f ­ t e ls e n s M i d le r v a r v o k s e t . D e t b l e v n e m lig b e s lu t t e t a t o p f ø r e e n S i d e f l ø j la n g s V e s t e r V o ld g a d e . D e g a m le F l ø j e b l e v d e r f o r n e d r e v n e , u n d t a g e n d e n L æ n g e , d e r s to d in d e i G a a r d e n ; h e r k u n d e L e m m e r n e m i d le r t id i g a n ­ b r i n g e s . D e n 7 . M a j 1 7 2 6 f i k M ü lle r e n S k r i v e l s e f r a D i r e k t io n e n o m , a t d e n 2 0 . M a j v a r b e r a m m e t t i l O p b u d p a a C o n v e n t h u s e t o v e r d e n n y e B y g n in g s F o r f æ r d i g e l s e » e f t e r d e r o v e r f o r f a t t e t A f r i t z n i n g o g C o n c e p t - C o n t r a c - te n s v i d e r e I n d h o ld « . M i d le r f i k O r d r e t i l a t o p s la a P l a ­ k a t e r o g a v e r t e r e i W i e l a n d t s o g L o r e n t z e n s 1 ) A v i s e r , o g h a n s k u ld e s e lv m ø d e v e d O p b u d e t. E n t r e p r i s e n t i l f a l d t lig e s o m f o r r i g e G a n g K r i e g e r , o g d e n 2 0 . M a j b l e v d e r s lu t t e t K o n t r a k t m e d h a m . O m h a n s e lv h a v d e f o r f a t t e t T e g n in g e n e lle r o m h a n h a r f a a e t d e n u d le v e r e t a f V in - c e n tz L e r c h e , k a n i k k e se s . J) Bekendte B ogtrykkere paa den Tid. W ielandts »Exstraordinæ re Belationer« med tilhørende Adresseavis gik senere over til Berling og fortsattes med »Berlingske Tidende«. Lorentzens (Johannes Laverent- zens) Blad havde ikke saa megen L ivskraft.

F r. W eilbach

20

D e n n y e F l ø j v a r 4 9 A le n la n g o g 1 6 A le n d y b , a lt s a a s m a l le r e e n d H o v e d f lø je n i L ø n g a n g s s t r æ d e . D e r e r 1 1 V i n d u e s f a g t i l G a d e n ; læ g g e r m a n h e r t i l d e f i r e F a g , s o m i F o r v e j e n s a d i G a v le n a f H o v e d f lø je n , f a a r m a n 1 5 F a g ; o g o v e r d e m i d t e r s t e t r e F a g i d e n n e V i n d u e s r æ k k e b l e v d e r b y g g e t e n 3 F a g s K v i s t , e t M o t iv , s o m n u e r g e n t a g e t o v e r a ll e t r e F l ø j e . K v i s t e n v a r p a a d e n T id a lm in d e lig i b o r g e r li g A r c h i t e k t u r ; d e t v a r i k k e M e n i n ­ g e n d e r m e d a t g ø r e F l ø j e n m e r e a n s e lig e n d d e n f ø r s t b y g g e d e i L ø n g a n g s s t r æ d e . D e n n e v a r s t a d ig H o v e d f lø je n , h v i l k e t o g s a a v a r n a t u r li g t , d a L ø n g a n g s s t r æ d e v a r e n m e r e a n s e lig G a d e e n d d e n s m a l le V o ld g a d e . A t S i d e ­ f l ø j e n i k k e h a r v æ r e t p a a t æ n k t , d a H o v e d f lø je n b l e v o p ­ f ø r t , f r e m g a a r d e r a f , a t K r i e g e r t i l m u r e d e f e m V i n d u e r d e r , h v o r S i d e f l ø j e n s t ø d t e til, t r e f o r n e d e n o g t o f o r o v e n . I d e t t r e d je F a g i ø v e r s t e E t a g e a a b n e d e h a n e n D ø r t i l F o r b i n d e l s e m e lle m F lø je n e . I d e n n y e F l ø j v a r d e r f o r n e d e n e t r u m m e l i g t K ø k k e n o g to s t o r e S a m lin g s s t u e r , » a t L e m m e r n e d e r k a n s id d e in d e f o r a t g ø r e , h v a d A r b e jd e d e s e lv v i l f o r e t a g e s ig « ( J o n g e ) . P a a 1 s t e S a l v a r d e r to S t u e r t i l s a m m e B r u g o g d e s u d e n t o S y g e s t u e r m i d t i F l ø j e n m e d 2 0 S e n g e . S a m li n g s s t u e r n e b l e v n a t u r li g v i s o p v a r m e t o m V i n t e r e n , o g d e r k u n d e » L e m m e r n e « h a v e d e t f o r h o ld s v i s h y g g e ­ lig t . O p f ø r e ls e n s k r e d f r e m m e d s æ d v a n li g S i n d ig h e d . F ø r s t i J u n i 1 7 2 8 h ø r e r v i , a t e n D e l L e m m e r e r f l y t t e t in d , o g M ü lle r f i k B e s k e d o m a t o p s ig e s in L e jli g h e d i B y e n , s a a a t h a n k u n d e f l y t t e in d t i l P a a s k e 1 7 2 9 . D e n f o r ­ m e lle A f l e v e r i n g v e d S y n s f o r r e t n i n g h a v d e e n d n u i k k e f u n d e t S t e d . S a g e n v a r d e n , a t d e r i S o m m e r e n 1 7 2 8 b l e v s lu t t e t f l e r e n y e K o n t r a k t e r m e d K r ie g e r . H a n p a a ­ t o g s ig a t le v e r e e n M æ n g d e n y e S t a n d s e n g e o g in d g a v 2 1 . J u n i e f t e r L e r c h e s O r d r e e t O v e r s la g o v e r a d s k illi g e E k s t r a a r b e j d e r . D e t v i g t i g s t e v a r O p f ø r e ls e n a f e n M u r

Made with