HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Den gamle Københavner 95 Paa anden Maade er det vanskeligt at fo rk lare den seje Modstand, hvormed ethvert Forsøg paa at gennem ­ føre Reformer i Byens Liv mødtes, og den afgjorte Uvilje, hvorm ed ethvert nyt og frisk t Initiativ blev modtaget. Navnlig ser m an det tydeligt paa alle de Om raader, der krævede Medvirkning af Enkeltm and for at naa et Resul­ tat. F. Eks. Forbedring af Gadernes Tilstand. Da Bro­ lægning blev paabud t i det 16. Aarhundrede, men hver skulde sørge for sit Gadestykke, kan m an forstaa, at det blev derefter. Der klagedes ideligt over Huller i Vej­ banen. Men Ujævnheden var ikke det værste, ti ud fra alle Huse og Gaarde flød alle mulige Vædsker fra Hus­ holdningen og det, som værre var, og det var en fast Regel, at Beboerne kastede alt ud paa Gaden, hvad de ikke brød sig om at gemme hjemme. Gaden var et Ingen­ mandsland, hvor alle havde lige Ret. Fo ro rdn inger h jalp intet; ingen rettede sig efter dem. Man kan følge Øvrighedens Kamp for Gadernes Orden og Renlighed flere A arhund reder igennem. I Kristoffer af Bayerns S tadsret af 1443 befaledes det, at ingen U ren­ lighed m aatte henligge p aa Gaderne mere end tre Dage, og at ingen m aatte have sit »hemmelige Hus« næ rm ere end en Alen ved Gaden. Dette var im idlertid et Ideal, som var alt for hø jt til nogensinde at blive naaet; ti 1518 er m an ikke naaet længer, end at det paalægges Vogn- mændene hver F redag at holde saa mange Vogne i hver Gade, som Behov gøres at age Møg af By, hvor det ligger til Hobe skuffet paa Gaden. Naar det endda var bleven naaet, men 1581 m aa det paalægges Husejerne hver L ø r­ dag Aften i det m indste at lade udage for deres Dør, »hvis Skarn der er at udage og ikke lægge det i Hobetal p aa Gaden eller op til deres Huse eller føre det mod Vol­ dene at lægge det«. Den samme Kamp føres for Forbedring af Brolægnin­ gen. 1567 hedder det, at der »findes overmaade stor Uskik- kelighed med Gader og Rendestene, saa at de ere saa