HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

R. Berg

102

f

Støtte for sine Reformforsøg, og det er ogsaa dem, der fø rer an i Reformationstiden paa luthersk Side, radikale som de var i Sind og Skind. Personligheder som Albert van Goch, Jørgen Kok, Ambrosius Bogbinder m. fl. hø rer denne nye Type til. S torkøbm anden er ved at vokse frem ovenpaa den gammeldags Kræmmer. I det 16. og 17. A arhundrede op træder en hel Række Købmænd af denne Art, og dem er det, der grundlægger København som Handelsby, efter at Hansestædernes Magt var knækket. At de ogsaa h a r ind lad t sig p aa Spekulation, kan man skønne af Udtrykkene i Christian I I ’s verdslige Lov, hvori det hedder, »at de bedste og fornum stigste Borgere kost dem tilhobe udi hver Købstad og opkøbe alle Varer, den fattige menige Mand til Forprang«. Marcus Hess er Typen paa den Art Købmænd. Han h and le r med alt muligt, fa re r med sine egne arm erede Skibe p aa alle Have. Han laaner Penge ud til Kongen, h a r store E jendomm e i Byen, lever p aa en stor Fod. Særlig under Syvaarskrigen 1563— 1570 h a r Hess gjort store Fo rretn inger. At h an ogsaa h a r løbet en betydelig Risiko, seer m an af, at Kongen 1580 giver ham Henstand med et Tilgodehavende, han havde hos Hess, p aa Grund af »stor Bekostning, han paa han s Skibs Bygning og Udredning haver anvendt og adskillige overfaldendes Skade, h an lidt haver, saa og fo r han endnu altsamm en Vare ikke udi Pendinge haver kunn et forvende«. I fa a Ord er h e r en S torkøbm ands Situation under vanskelige F o rho ld tegnet. Det v a r ofte Knald eller Fald. Marcus Hess endte som en fattig Mand, der p aa sine gamle Dage m aatte have Understøttelse af Kongen for a t leve. Men netop det vovede i hele S torkøbm andens Liv skæ rpede han s Tankegang, ledte den hen p aa at lægge P laner og gav den Vidde udover den gammeldags snevre Synskres. Vel gik hans Stræben og honnette Ambition