HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Den gamle Københavner 101 selv tage Del i hver eneste Gren af sin V irksomhed. Han drog selv p aa L ang fart med sine Skuder, kørte ofte selv p aa Landet og til M arkeder med sine Varer. Om Regn­ skabsvæsen var der sjældent Tale; n a a r det kom højt, kun en Kassekladde, der endda ikke kunde opsummeres. Købmanden m aatte have det hele i Hovedet. Selv i store V irksomheder gik alt p aa bedste Beskub. E t Eksempel er K jøbenhavns Bys Regnskabs- og Kassevæsen. Det var Kæmnerne, der modtog Byens Indtægter og udbetalte Udgifter. Men ved Siden he ra f kunde hver enkelt Borg­ m ester og R aadm and have en Særbeholdning at raade over. Solgtes der f. Eks. en af Byens Jo rder, tog vedkom ­ m ende R aadm and mod Pengene og afho ldt som Regel deraf Sæ rudgifter for Arbejder, det var overdraget ham at passe. En Gang 0111 Aaret samledes m an saa med nogle udvalgte Borgere, hvo r der blev gjort Regnskab, rimeligvis m est mundtligt, under den Form , at der blev sagt, saa meget er der gaaet ind og saa meget ud. Ofte var der Underskud, som den paagældende Raadsperson havde lagt ud af sin egen Lomme, m en lige saa tit var der Penge tilovers, som vedkommende beholdt, og som det kunde tage Aar at faa ind i Byens Kasse. At der h a r fundet Svig Sted, er der ingen Grund til at tro; m an v a r kun uvan t med Regnskabsvæsen. Det g jaldt Blot 0111 at have de kon tan te Penge i Kassen, saa kunde m an se, hvad m an havde at raade over. Fo r Køb­ mændenes Vedkommende blev Overskudet mest sat i faste Ejendomme, og dem var det da ogsaa, der opførte de største og smukkeste Bygninger; overmaade meget gik ogsaa med til Luksus, fordi de rige Købmænd ikke vilde staa tilbage fo r Adelen, hvem ikke faa ydede Laan. Det er da ogsaa b land t Købmændene, vi m aa søge de førende i Byens Sager, og det er mellem dem, vi træ ffer de fø rste F rem sk rid tsmænd med et helt nyt Syn paa Land og Folk. B landt dem fand t Christian II den bedste

KØBENHAVNS KOMNIUNEBIBLIOTEKER Ur'KBH