HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Landsbyernes Udskiftning

1 5 5

1) at hver enkelt Mand kunde forlange sin Part af By­ marken udlagt paa 1, 2 eller højst 3 Steder uden Hensyn til, om de andre samtidig ønskede Udskift­ ning, 2) at der altid skulde udarbejdes en Plan til Byens fuld­ stændige Udskiftning, selv om kun een enkelt for­ langte sin Jord udlagt, 3) at alle skulde tage Del i Omkostningerne, selv om Ud­ skiftningen kun var partiel. Disse Bestemmelser var af overordentlig Vigtighed, thi naar Bonden skulde yde Pengebidrag til, at en anden kunde faa sin Part af Fællesjorden udlagt, saa vilde han ogsaa selv ud af Fællesskabet. I Løbet af ca. 30 Aar var der kun faa Byer i Danmark, som ikke havde tilende­ bragt Ager og Engs Udskiftningen. Medens man endnu i Sverige og Norge arbejder med disse Problemer, har man altsaa her løst dem for 100 Aar siden. I sit omfattende Værk: »Stavnsbaands-Løsningen og Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Stand­ punkt« skriver Konferensraad V. A. Falbe Hansen: »Ved at gennemlæse de talrige Beretninger fra Landmænd og Præster rundt om fra alle Landets Egne, som findes med­ delt i Begtrups: »Beskrivelse over Agerdyrkningens Til­ stand«, for ikke at tale om Begtrups egne Bemærkninger derom, faar man et aldeles overvældende Indtryk af, at det er fra Udskiftningen, at Fremskridtet i Landbruget skriver sig. Udskiftningen brød gammel Skik og Slen­ drian, den tvang Bonden, der tidligere tankeløs og vilje­ løs havde fulgt med i Landsbyens nedarvede Fællesdrift, til selvstændig, individuel Tænken og Virken. Den gjorde det muligt for den enkelte at gaa frem uden at hindres af andre og bragte desuden adskillige direkte Fordele for alle. Fællesskabets Ophævelse blev navnlig af stor Be­ tydning, fordi Tiderne da var modnet til store gennem­ gribende Fremskridt i Landbrugets Driftsmaade«.