HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Julius Termansen

154

der en ikke ringe Nervøsitet blandt Bønderne. Fra Ud­ skiftningen af Bernstorffs Bøndergaarde lever stadig Rygtet om en Bonde, der af Frygt for, at han maatte tage en Udflyttergaard, drak saa meget Brændevin, at han var plakatfuld ved Lodtrækningen; men den Omstændig­ hed, at han i sin Glæde over at faa tildelt en Toftegaard atter drak sig fuld, viser egentlig, at saavel i Frygt som i Fryd maatte Jeppe have nogle høje Snapse. Fylderiet var paa den Tid ikke ualmindeligt. Bymændenes mange Møder medførte almindeligvis Svir og Drukkenskab. Staten ydede nogen Hjælp til Gaardenes Udflytning, og det var almindeligt, at der baade fra Godsejerens Side og fra de øvrige Bønders Side ydedes Hjælp til dem, der skulde flytte ud. Statens Hjælp var dels Penge og dels Tømmer fra Statens Skove, Godsejerens Hjælp var Lem­ pelser i Kørselspligt og Hovarbejde, og de øvrige Bønders Hjælp bestod i Gødning og Pløjning af den raa Jord, som Udmarken jo bestod af. I Jylland er ikke saa faa Udskiftninger udført efter de ældre Udskiftningsforordninger, ligeledes paa Fyn, me­ dens Fællesskabet paa Sjælland og Lolland-Falster har holdt sig i længere Tid. Dette er Aarsagen til, at mange Landsbyer i Jylland — navnlig i Ribe og Randers Amter — har en uheldig Inddeling. I Ribe Amt kan en Bonde- gaard endnu bestaa af 20—30 Lodder, og i Randers Amt har man gerne den stjerneformede Udskiftning, ved hvil­ ken Gaardenes Bygninger blev liggende samlet i Byen, og de udlagte Lodder i Kileform gik ud herfra og endte ude ved Bygrænsen. Denne Udskiftningsform krævede altsaa ikke Udflytning og tiltalte Bønderne; men den var uøko­ nomisk baade af Hensyn til Markernes skæve Figurer og af Hensyn til de lange Veje til og fra Arbejdet. En saa- dan Form har Byen Husum under København. Af de Bestemmelser i Udskiftningsforordningen af 1781, som særlig bidrog til Sagens Fremme, var der navnlig 3, nemlig:

Made with