HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Th. A. Muller

116

der et, som fo r os Danske netop i disse Dage kan være af en vis Betydning, det er Holbergs Forhold til sin Sam tid og til D anm ark , deres Behandling og Vurdering af ham og hans Følelser over fo r dem. E fter gammel rom an tisk Recept skulde det jo være saadan , at Geniet si od ufor- staaet af en taabelig Sam tid, blev spottet og m ishandlet af den og døde som en M artyr for F rem sk rid tet, først forstaaet og væ rdsat a f E ftertiden . H erhjemm e lia r sæ r­ lig N. M. Petersen b idraget til at slaa denne Anskuelse fast i sin store og fortjenstfu lde Danske L itte ra tu r­ historie (1853-—61). Denne Anskuelse gik igen i Georg B randes’ F estsk rift om Ludvig Holberg (1884). B landt andet fra Chr. B ruun og Carl S. Petersen begyndtes en stæ rk t beg rundet K ritik af dette Synspunkt. Men det lever stadig u fo rand re t videre baade herhjemme, f. Eks. i Gymnasieskolernes L itteratu runderv isn ing , og ikke m indst i norsk Holbergforskning, hvor det skal tjene til at vise, at Holberg netop i sin Egenskab af Nordm anden v a r u fo rstaaet af de taabelige Danskere, som derfor ingen Ret h a r til ham . Som Eksempel p aa dette Syn kan anføres en Skildring af Holbergs Fo rho ld til D anm ark fra den store »Norges Historie«, skrevet af Professor Ose. Alb. Johnsen, et Værk, der svarer til vor »Danmarks Riges Historie«. Han skriver: »Det slaar ved S tudiet af Holbergs Levnet saa vel som af hans Skrifter, a t han var og forblev en F rem ­ med i det danske Sam fund, som er den næ rm este (!) Skueplads for hans Manddoms V irksomhed . . . . Men hvor meget der end hos Holberg kan føres tilbage til hans Barndom s- og Ungdomstid i Norge — sin videre Udvikling gennemgik h an i Eu ropas Ku lturcen trer. D an ­ m a rk skyldte h an derimod overmaade lidt. Ingen indre Strenge, ingen dybere Sympati synes (!) at have bundet h am til det danske Folk, hvis næ re politiske og kulturelle Forbindelse med hans Landsmænd (!) han dog kendte