HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster« 9 Alle disse Navne vil vi selvfølgelig bevare for vore nye Lejligheder, ikke blot af Frygt for Peder Oxes »Forma- ledidelse« — og de vil kunne suppleres af nye ædle Gi­ vere: Stiftelser og Personer, der vil skabe et Minde va­ rigere end Indsk riften paa en Gravsten. Vil nu denne Modernisering ogsaa vinde de nuværende Stiftelsesbeboeres Tilfredshed? Ja, mon? Jeg vil fortælle et Par smaa Oplevelser, for at afveje for og imod: den første, den allerførste, der i Sommeren 1917 søgte mig som Borgmester, var en meget gammel Mand, der straks indenfor Døren bukkede dybt for mig og sagde: Deres Højvelbaarenhed. Det lod sig jo høre. Da jeg havde faaet bragt ham til Sæde, sagde han med næsten grædende Stemme: »Jeg beder Deres Højvelbaa­ renhed saa inderligt om at hjælpe mig ud af Vartov. Jeg bliver saa melankolsk af at være der«. Jeg blev ganske forbløffet. Ærlig talt troede jeg, at der kun var Koner i Vartov, og dernæst at gamle Folk, tilmed i denne haarde Bolignøds-Tid, nærmest stod i Kø for at komme ind. Jeg hjalp ham, ogsaa til at faa sit Indbo med ud. Paa det Punkt tager vi det nu lempeligere og lempeligere. — Stuefællesskabet har hos mange fremkaldt en fin og smuk Resignation og en rørende gensidig Hjælpsomhed, men maa nu begrænses og forlades. Indbyrdes Strid er jo heller ikke helt udelukket blandt gamle Folk. Oprindelig var der slet ikke Kakkelovne i »Vartov« i den nuværende Bygning, skønt der i Stueetagen endda var Stengulv. Det hændte derfor, at gamle Folk gik i Seng om Efteraaret for at holde Varmen og først stod op igen 0111 Foraaret. Da man sidste Gang reformerede Opvarmningen for en Snes Aar siden under min Fo r­ gænger, E tatsraad Dybdal, fra gamle Ovne, der holdtes rødglødende ved Fyring med Kul Døgnet igennem, til Døgnbrændere med Koksindfyring, blev Meddelelsen