HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Julius Termansen

148

benyttet af Bønderne i Fællesskab. Enkelte Familier har sluttet sig sammen og i Forening indtaget Jord til Dyrk­ ning. Man har bygget Boligerne nær op ad hinanden af Hensyn til Værn mod vilde Dyr, Tyve og Bøvere og vel ogsaa for i det daglige Liv at kunne faa Naboers Hjælp. Den dyrkelige Jord var Genstand for en Driftsform, som ikke tillod den enkelte at gøre og lade uafhængigt af de andre Beboere. Inddelingen af Byernes Jorder fremgaar af Matriklen af 1688. Hver Gaard i Byen skulde have Ager saavel i den gode som i den m indre gode Del af Bymarken. Bønderne, som drev Jorden, var sjældent selv Ejere af denne, men hørte som Fæstebønder under et Gods. Der er fra meget gammel Tid skelnet mellem Jord, som blev drevet under en Hovedgaard, og Jord, som blev drevet af Bønder. Udskiftningen vedrører kun, hvad der har ligget uden for Hovedgaardene, og omfatter alle de Bondejorder, som indgaar i Fællesskabet. I en Landsby laa alle Gaardene i Reglen samlet i en Kreds omkring en stor fælles Gade­ plads eller langs med en Vej. Til hver Gaard var i Reg­ len indhegnet en mindre Toft og Kaalhave. Den Del af Bymarken, som ikke laa for langt fra Byen, blev dyrket og var almindeligvis her paa Sjælland delt i 3 Afdelinger, der efter deres forskellige Benyttelse kaldtes Græsvangen, Bygvangen og Rugvangen. Den fjernest liggende Del af Bymarken henlaa for det meste stadig til Græsning. Den kaldtes Overdrevet og var gerne bevokset med Kratskov. Græsningen blev oppløjet om Efteraaret, og det følgende Foraar saaedes Byg, efter Byghøsten saaede man Rug, og tredje Aar henlaa Marken i Hvile. Den kunde dette Aar yde noget Græs. Fo r at faa Jorderne delt saa ret­ færdigt som muligt mellem Bymændene var hver af de 3 Vange delt i mange smaa Stykker (Agre). Hvor Fo r­ holdene var saa ensartede som muligt med Hensyn til Jordens Godhed, Fugtighedsforhold, Hældning o. 1., blev