HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Den gamle Københavner

9 3

gen af den enkeltes Ret gennem ført med stor Omhu, hvad en Gennemlæsning af de bevarede Lavssk raaer vil overbevise om. E fter den gældende Opfattelse skulde enhver have, hvad han behøvede til Hævdelsen af sin standsmæssige Levefod, men heller ikke mere. Standsadskillelsen h a r i det hele været saa stæ rk t gen­ nem ført, og det alm indelige Livssyn i den Grad været præget heraf, at det næppe er falden mange ind at kræve nogen Ret herudover. At m an derimod ikke havde noget imod at tilegne sin egen Klasse, hvad muligt var, paa en andens Rekostning, falder næsten af sig selv. At der derfor heller ikke i Almindelighed h a r hersket nogen Opposition mod Ryens Raad ud fra et Helhedssyn p aa Byens Vel, er forstaaeligt. Noget andet er det, at Byens vise Fædre nu og da kunde mele deres egen Kage vel stærkt, og at dette kunde vække Forargelse, saaledes som det synes at have været T ilfæ ldet 1580. Men til nogen System forandring h a r Misfornøjelsen i hvert Fald ikke ført. Ledelsen af Byens Sager h a r form et sig efter Skik og Brug, som ingen h a r tænkt paa at ændre. Gjaldt det Sager af særlig Vigtighed, kunde der forhandles med et Borgerudvalg, men Sammensæ tningen af dette var oftest rent tilfældig, dog neppe uden et vist Klikehensyn, hvis der da ikke var hentet R epræ sentanter sammen for Bor­ gerne fra de forskellige Roder, hvori Byen var inddelt. Man er, saavidt det kan sees, gaaet ud fra, at n aa r disse v ar enige med Borgmestre og Raad, var alle enige. I and re Tilfælde, hvor det ligeledes gjaldt om at have et Udtryk fo r det samlede Borgerskabs Mening, kunde m an sam le O ldermændene fo r de forskellige Lav og faa deres Tilslutning. Det skete f. Eks. ved Kongehyldinger og lig­ nende højtidelige Lejligheder. Aabenbart er m an i saadanne vigtigere Tilfælde gaaet frem i Lighed med, hvad der fand t Sted indenfor de fo r