HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Landsbyernes Udskiftning 149 disse Dele af Byens Jord (Aasene) inddelt i lige saa mange Strimler, som der var Gaarde i Byen, og disse Agres Størrelse svarede til de enkelte Gaardes Hartkorn — altsaa til deres Skattepligt. Disse Agres Bredde var ofte kun 10—20 Alen, og til den enkelte Gaard kunde der i dette Inddelingssystem høre 30—40 eller endog 50 Agre, som Bonden saaledes skulde passe med Pløjning, Saaning og Høst efter Byens Skik og Vedtægt. Overdre­ vet var ikke delt mellem Gaardene, men benyttedes fuld­ stændig i Fællesskab til Græsning og ofte af flere Byer i Forening. I mange Tilfælde var Overdrevet høvedlagt, d. v. s., det var bestemt, hvor mange Kreaturer hver Gaard maatte sætte ind paa Overdrevet. Fællesgræsningen havde den Fordel, at man kunde nøjes med een fælles Byhyrde. Om Foraaret, naar Krea­ turerne skulde ud, blev de fra hver Gaard drevet ud paa den store fælles Gadeplads og derfra ad en bred Vej — (Forte, Drift, Fægyde) — drevet ud til Overdrevet. En Ulempe ved Fællesgræsningen var, at naar Græsset en Sommer var daarligt, vilde den enkelte nødig opgive sin Ret til at sætte sit Antal Kreaturer ud, og Resultatet blev, at de alle vantrivedes. Husmændene i Byen kunde let skaffe sig Græsning, idet de fik Lov til at sætte Køer ind paa Gaardmandens Nummer imod at yde Arbejde eller laane Gaardmanden Penge. Som Følge af denne Deling og Drift var Beboerne i en Landsby i bøj Grad afhængige af hinanden, og der var derfor i Byerne temmelig strenge Samfundslove. Byen styredes af en Oldermand, som valgtes paa en be­ stemt Dag. Bestillingen gik paa Omgang efter Gaardenes Beliggenhed i Byen — med eller mod Solen — ret eller aved om. Da det ikke var let for Oldermanden at skaffe sig Myndighed over sine ligestillede, var der i Byens Love og Vedtægter sikret ham Ret til at idømme Bøder. I mange større Byer havde han en Medhjælper (Stolsbro