HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Landsbyernes Udskiftning 153 Det er værd at lægge Mærke til, at Udskiftningen var en Sag, som alle ledende Statsmænd var enige om at søge ordnet, og medens Bondestandens Frigørelse ved Forord­ ningen af 20. Juni 1788 indledede en ny Tid og var Re­ sultatet af en 30-aarig Kamp, var Spørgsmaalet Fælles­ skabets Ophævelse paa en ejendommelig stille Maade gennem Forsøg og Opmuntring naaet til en Afklaring i Form af Forordningen af 1781; det var altsaa den første af Tidens store Reformer. Det er nævnt, at Gaardenes Bygninger laa tæt sammen omkring en fælles Gadeplads. Ved den nye Inddeling af Jorden vilde det blive nødvendigt, at nogle af Gaardene maatte have Bygninger opført ude paa de Steder, hvor Gaardens Omraade ved Udskiftningen blev udlagt. Denne Udflytning var et meget stort Problem. Bønderne fryg­ tede den Omvæltning i deres Tilværelse, det vilde blive, at bo ensomt ude paa Marken. En af de første Lands­ byer, der var Genstand for Udskiftning og Udflytning, var Byen Glim syd for Roskilde. Dens Jorder var Fæste­ gods under København, og Københavns Magistrat beslut­ tede ca. 1760 at lade Byen udskifte. Der hændte det Uheld, at alle Byens Huse brændte, og da man saaledes var tvungen til at opføre nye Bygninger, besluttede man at bygge 5 af disse ude paa de nye Gaardlodder. Dette skal være det første Eksempel paa rationel Udflytning af Gaarde her i Danmark. Denne Frygt hos Bønderne for at komme til at bo ensomt var jo ingenlunde urimelig og bliver forstaaelig, naar man forestiller sig de Vilkaar, som de maatte gaa ind til. Medens de tidligere var væn­ net til daglig Omgang og Samarbejde med andre i Byen, vilde de fremtidig blive ganske overladt til sig selv. Om Vinteren fandtes ingen farbare Veje, saa paa denne Aars- tid vilde Hjælp under Sygdom e. 1. være vanskelig at faa. Naar der skulde trækkes Lod om, hvem der skulde flytte ud, og hvem der kunde blive boende i Byen, da opstod